23948sdkhjf

Afdelingsleder forlader C.F. Møller

Efter knap fem år i spidsen for C. F. Møller Landskab har Vibeke Rønnow opsagt sin stilling. Hun genoptager karrieren som selvstændig fra årsskiftet.
I april 2008 blev Vibeke Rønnow Landskabsarkitekter overtaget af C. F. Møller med henblik på at tilbyde en bredere palet af landskabsydelser. Siden er det lykkedes at vinde en række byrums- og landskabsopgaver; herunder Musikkens Hus-området i Aalborg, rådgivning for de kommende letbaner i Aarhus og Odense samt friarealer til boliger på Aarhus Havn.

Efter knap fem år som leder af C. F. Møller Landskab har Vibeke Rønnow imidlertid opsagt sin stilling for i stedet at genoptage sin egen landskabspraksis. Det sker med virkning fra den 1.januar i selskabet Vibeke Rønnow Landskab ApS, der får base på den tidligere adresse i Montanagade 33, Aarhus C.

Vibeke Rønnow understreger, at samarbejdet med C. F. Møller har været fortrinligt, og at hun har oplevet årene som leder af CFM Landskab som positive og givende for alle parter.

Ingen ændringer hos C.F. Møller
Hos C.F. Møller bekræfter partner Julian Weyer Vibeke Rønnows fratræden, men understreger samtidig at det ikke umiddelbart medfører ændringer i C.F. Møllers organisation.

- Indtil videre kan afdelingen køre videre med sin nuværende struktur, så en udnævnelse af en ny leder vil vi ikke forhaste os med, oplyser han til Building Supply.

Med Vibeke Rønnows fratræden består C. F. Møller Landskab i Aarhus af fire erfarne landskabsarkitekter.

Før Vibeke Rønnow Landskabsarkitekter blev en del af C.F. Møller stod hun, i samarbejde med C. F. Møller, bag Aalborg Havnefront, som er præmieret med Lysprisen og Vejprisen. Hertil kommer projektering af flere parker i Aalborg samt masterplan for Danish Crown og Nr. Sundby Brygge for A. Enggaard. Kort før overgangen til C. F. Møller færdiggjorde Vibeke Rønnow flere store motorvejslandskaber; herunder det store kløverblad ved Aarhus, samt en række store søer ved Herning og Søby Rasteplads.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172