23948sdkhjf

Ny direktør hos Metro Therm

Michael Kanstrup Jensen kommer i fremtiden til at stå i spidsen for den sjællandske producent af vandvarmere.
Han skal afløse den 64-årige Mikael Schrøder, der har været i virksomheden siden 1974 – og administrerende direktør siden 1981. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Helsinge-virksomheden er midt i en omstillingsproces og er derfor ved at tilpasse sine produkter til det såkaldte ECO-design-direktiv, der skal begrænse elektricitetsforbruget i husholdningsapparater.

- Det er ganske fornuftig at begrænse brugen af elektricitet. Derfor har vi indledt et udviklingsarbejde, så man kan anvende sol- og vindenergi og varmegenvinding. På den måde behøver vi ikke at opfatte EU-direktivet som en trussel, men som en ny mulighed, siger Mikael Schrøder til Frederiksborg Amts Avis

Samtidig med direktør-skiftet har Metro Therm opkøbt den sønderjyske producent af ventilationssystemer Genvex, som har 65 ansatte og produktion i Haderslev.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111