23948sdkhjf

Torben Biilmann er tiltrådt hos MT Højgaard

Den nye administrerende koncerndirektør har netop taget hul på et nyt kapitel i karrieren, og han ser mange muligheder i markedet.
Tilbage i maj måned blev det offentliggjort, at Torben Biilmann havde valgt at forlade posten som adm. direktør i NCC Construction Danmark til fordel for en tilsvarende stilling hos MT Højgaard.

Torben Biilmann har første arbejdsdag i dag den 1. november, og han afløser bestyrelsesmedlem Jørgen Nicolajsen, der påtog sig hvervet som konstitueret administrerende koncerndirektør, da Kristian May forlod stillingen tilbage i marts måned efter et katastrofalt 2011-regnskab.

MT Højgaards koncerndirektion består fra i dag af administrerende koncerndirektør Torben Biilmann (CEO) og koncernøkonomidirektør Flemming Steen (CFO). I forbindelse med ledelsesskiftet siger bestyrelsesformand Helge Israelsen:

- De senere års store udfordringer for branchen og for MT Højgaard har medført markant forringede resultater i MT Højgaard, men med en række initiativer er vi ved at vende udviklingen. Torben Biilmann skal nu gå forrest i indsatsen for at udvikle aktiviteterne og gøre virksomheden lønsom. MT Højgaard er en stærk og kompetent virksomhed med et stort potentiale. Med sin dybe indsigt i branchen og solide erfaring er Torben Biilmann den rette til at indfri dette potentiale.

mange muligheder i markedet
Torben Biilmann kommer til en virksomhed, der siden 2011-underskuddet på -335 mio. kr. har arbejdet på at nedbringe omkostningerne. Over de seneste måneder er der nedlagt 150 stillinger, og i denne uge blev det endvidere offentliggjort, at koncerndirektør Jens Nyhus er fratrådt sin stilling med omgående virkning.

I indeværende år lagde MT Højgaard ud med et nyt underskud på -147 mio. kr. i 1. halvår, men koncernen kan dog glæde sig over, at omsætningen er steget betydeligt, ligesom det i 2. kvartal lykkedes at skabe et overskud på driften i niveauet 4 mio. kr. Der er således nok at tage fat på, og den nye administrerende koncerndirektør ser da også frem til de nye udfordringer:

- Det er min oplevelse, at MT Højgaard leverer høj kvalitet og repræsenterer en stor stolthed for arbejdet, hvilket er nødvendige forudsætninger for at skabe gode resultater. Derfor ser jeg frem til at tage fat i de udfordringer, MT Højgaard står overfor. MT Højgaard har mange muligheder i markedet, som det bliver mit job at realisere til gavn for kunderne og ejerne sammen med de mange gode medarbejdere, siger Torben Biilmann, der tidligere har udtalt, at MT Højgaard relativt hurtigt skal nå et overskud på 5 pct. før skat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065