23948sdkhjf

Danmarks første havbad etableres i Nørre Vorupør

Det banebrydende, 4.500 m² store projekt etableres i samarbejde mellem Lokale og Anlægsfonden, Det Obelske Familiefond, Realdania og Thisted Kommune.
I Nørre Vorupør anlægges landets første havbad, der gør det muligt at bade i det friske havvand uden at blive bekymret for høje bølger, understrøm eller hestehuller. Altså alle brugere, der gerne vil prøve kræfter med Vesterhavet under sikre forhold - hvad enten det er for at svømme, lege, dykke eller forbedre færdighederne i havkajakken.

Havbadet anlægges ved molen i Nørre Vorupør, og det sikres med en mur, der løber parallelt med molen. Muren dæmmer op for store bølger og direkte passage til havet samtidig med, at der sker en konstant udskiftning af badevandet i havbadet.

Supplerende aktiviteter på landsiden
Selve havbadet suppleres af en række aktiviteter inde på land. Blandt andet beachvolley, strandfodbold samt udendørs fitness og styrketræningsredskaber. Dertil opføres omklædnings- og toiletfaciliteter samt en sauna. Området bliver landskabeligt anlagt, så klitter vil skabe læ på området omkring havbadet.

Hele området knyttes sammen, så der bliver nem
Fakta
Projektet er budgetteret til 13,5 mio. kr. Heraf bidrager Det Obelske Familiefond med 3,525 mio. kr., Realdania med 3,525 mio. kr., Lokale- og Anlægsfonden 3 mio. kr. og Thisted Kommune med 3 mio. kr.

Projektet er 4.500 m² stort og er tegnet af arkitektfirmaet Preben Skaarup Landskab.
adgang for alle lige fra parkeringspladsen og helt ned i havvandet.

- Lokale og Anlægsfonden har længe arbejdet med at udvikle havnebade og for nylig også landets første søbad. Derfor er det naturligt, at vi sammen med Thisted Kommune har søgt efter det rigtige sted til at udvikle og etablere et havbad, der kan tage kampen op med Vesterhavet, og som samtidig formår at skabe aktiviteter på det bagvedliggende område inde på land. Havbadet gør det muligt at fastholde svømme- og badeaktiviteter ved Vesterhavet, også når der rigtig er "gang i gryden" med blæst og bølger”, siger Torben Frølich, direktør i Lokale og Anlægsfonden, om projektet.

Havbadet del af større udvikling i Thy
Oprindeligt var det lokale borgere som fandt på et havbad, da kommunen indsamlede ideer til partnerskabsprojektet "Mulighedernes Land - Det gode liv ved kysten" mellem Thisted Kommune og Realdania. I vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen om Det gode liv ved Kysten foreslog Preben Skaarup, at der blev etableret et havbad i Nørre Vorupør. Efterfølgende finansierede Det Obelske Familiefond en forundersøgelse af, hvordan havbadet konkret kunne anlægges.

Udover havbadet er der i øjeblikket flere andre aktiviteter i gang, der tilsammen skal styrke bosætning og turisme i Thy. Aktiviteterne i Nørre Vorupør omfatter blandt andet "Foreningsvejen" - en strandpromenade, renovering af Vorupør Mole, restaurering af historiske fiskehuse omkring Vorupør Landingsplads og anlæg af Nationalpark Thys besøgscenter i Nørre Vorupør.

I alt investeres godt 50 mio. kr. i området. Finansieringen kommer fra både Thisted Kommune, Staten samt private fonde og foreninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11