23948sdkhjf

Første byggeri i Cortex Park indviet

Kollegieboligselskabet indviede ”De Dansende Huse” i Cortex Park den 3. oktober 2012, knap et år efter første spadestik. Kollegiet rummer 102 ungdomsboliger.
Indvielsen blev fejret med taler og underholdning. Kollegieboligselskabets direktør, Peter Kjærsgaard, bød velkommen, hvorefter boligselskabets formand, Per Andersen, fortalte om motivet bag investeringen, herunder flytning af Kollegieboligselskabets kontor til ”De Dansende Hus”.

Endelig var borgmester Anker Boye på talerstolen. Anker Boye fortalte om byens visioner med speciel fokus på Uddannelsesbyen Odense og de behov for ungdomsboliger, der er i en universitetsby. Borgmesteren afsluttede talen med at klippe det røde bånd over, og kollegiet blev erklæret for åbent med stort bifald fra de tilstedeværende.

Kollegium del af større forskerpark
De 102 nye ungdomsboliger i Cortex Park ligger lige nord for Syddansk Universitet.

Kollegieboligselskabet indgik aftale med Freja ejendomme ved udgangen af 2010 om 5.000 m² byggeret til opførelse af ungdoms- og studieboliger i Cortex Park, som altså nu er klar.

Cortex Park er en del af Campus Odense, et af Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. I løbet af de næste 10 år bliver der på Campus Odense investeret mere end 20 mia. kr. i at skabe et innovativt miljø med et af Danmarks nye supersygehuse og en af Danmarks største forskerparker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078