23948sdkhjf

Danhaus vil ind på projektmarkedet

Danhaus er i fuld gang med at producere elementer til 40 almene boliger i Horsens. Direktør håber, at det kan bane vej til flere opgaver på projektmarkedet.
Danhaus A/S er for øjeblikket i fuld gang med fremstilling af vægge og tagkonstruktioner til 40 boliger på sin højteknologiske fabrik i Esbjerg. Elementerne til den første bolig ankommer til byggepladsen i Horsens mandag i næste uge, og forventningen er, at totalentreprenøren Dansk Boligbyg kan aflevere det færdige byggeri til Domea Horsens i maj 2013.

Vægelementerne er monteret med alle døre og vinduer fra fabrikken i Esbjerg, ligesom alle huller til fx udsugning er klargjort på fabrikken. På byggepladsen skal håndværkerne så blot bruge en enkelt dag til at lukke boligen for vind og vejr, hvorefter råhuset / blokken er færdigt til montage af installationer og inventar efter fem arbejdsdage.

Hver arbejdsdag i oktober og november ankommer der én bolig til byggepladsen i Horsens i form af de præfabrikerede sektioner fra Danhaus. Hver uge opføres der fem boliger på byggepladsen på ”Rødtjørnen”.

Setup passer til projektmarkedet
Danhaus er grundlagt i 1978 og beskæftiger cirka 100 medarbejdere fra den 13.000 m² store fabrik i Esbjerg. Tyskland er det primære marked, herefter Danmark, og der er eksport til bl.a. Rusland, Schweiz, Norge, England, Island og Grønland.

Danhaus har gennem mere end 30 år bygget tusindvis af individuelle villaer, men virksomheden vil gerne udnytte sit højteknologiske produktionsapparat til opgaver på projektmarkedet, og direktør Johannes W. Schmith håber, at en reference som ”Rødtjørnen” i Horsens kan bringe Danhaus nærmere målet.

- Projektet passer perfekt til vores produktion, da vi med 40 ens boliger kan udnytte produktionsapparatet optimalt. Vi arbejder i 2-holds drift og kan derfor fremstille vægelementerne på aftenholdet, hvorefter dagholdet overtager med beklædning og vinduesmontage. Produktionen er baseret på ”just-in-time” leverancer, så byggesættet læsses på trailere umiddelbart efter endt produktion, forklarer han.

De 40 boliger i Horsens fordeler sig på otte blokke, hver med fem boliger. Der opføres to boligtyper på henholdsvis 85 m2 og 100 m2 med 30 af de mindste og 10 af de største. Til hver bolig anlægges en lille have. Det samlede boligareal bliver på godt 3.500 m2, og byggeriet opfylder de krav, der stilles til boliger efter ”lavenergiklasse 1”.

Danhaus har selv slået stregerne til boligerne, der opføres for bygherren, Domea Horsens i et tæt samarbejde med totalentreprenøren, Dansk Boligbyg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081