23948sdkhjf

Vejlefirma vinder superinstitution i Langeskov

STB Byg står i spidsen for det team, som vandt totalentreprisen på en ny daginstitution til 254 børn i Langeskov i Kerteminde Kommune.
Kerteminde Kommune udskrev i juli 2012 en totalentreprisekonkurrence for en ny daginstitution i Langeskov til 254 børn fordelt på 220 børnehavebørn, 24 vuggestuebørn samt 10 gæstedagplejebørn.

Vinderen af udbuddet til totalentreprisen er nu udpeget, og det bliver STB Byg der i samarbejde med RUM arkitektur, RUM By & Landskab samt Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma skal stå for projektet.

Projektet er på ca. 2300 m² og bliver en af landets største institutioner, med 3 børnehaveenheder, en vuggestue med gæstedagpleje samt personale og servicefaciliteter.

På grunden er beliggende en eksisterende daginstitution, som skal kunne fungere under opførelsen af den nye daginstitution. Efter ibrugtagning af den nye daginstitution nedrives og fjernes den eksisterende institution.

Opbygget som en lille landsby
Tanken bag vinderprojektet er at nedbryde den store institution til en mindre landsby eller mindre institutioner i den store, så bygningen både forholder sig til barnets skala samt konteksten bestående af mindre boligbebyggelser.

Den nye daginstitution er udformet som seks individuelle bygninger - som kronbladene i en blomst - med Fællesrum og Orangeri i midten til at koble bygningerne sammen. Der bliver tre børnehaver, en vuggestue, køkken og service samt et personaleafsnit. RUM har i arkitektur og indretning haft 100 % fokus på kernemålgruppen - børnene.

-Den ny daginstitution opføres i et boligområde, hvor mange huse er med sadeltag. For at fremstå som en integreret og harmonisk del af området, får hver bygning også et sadeltag, der ”tvistes” så det ligger diagonalt - altså ikke helt som det traditionelle sadeltag. Det giver samtidig hver bygning sit eget udtryk og rumlige identitet, siger projektansvarlig hos RUM, arkitekt Claus Jensen.

Enhederne formgives som klassiske længehuse. Byggeriet fremstår udvendigt som en helstøbt, hvid figur på en bund af overvejende grøn karakter. Facaderne har et enkelt grafisk udtryk skabt af de rene flader, varierende vinduesformater, partier beklædt med træ samt integrerede overdækkede arealer.

De fem totalentreprenører, der blev indbudt til at deltage i hovedentreprisekonkurrencen var følgende Hansson & Knudsen A/S, STB Byg, Hoffmann, Raunstrup og B. Nygaard Sørensen. Dog meddelte Hoffmann, Raunstrup og B. Nygaard Sørensen Kerteminde Kommune, at de ikke ville afgive tilbud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093