23948sdkhjf

Ny bydel rejser sig i Herlev

Den 30. august 2012 blev der holdt rejsegilde for den nye bydel Spindekrogen i Herlev, hvor Vilhelm Lauritzen Arkitekter har tegnet 55 boliger.
Flag og en krans på et nybygget tag markerede, at der er en forvandling på vej i centrum af Herlev. DAB og Herlev almennyttige Boligselskab er del af idéen, der omdanner den tidligere 'Glødelampegrund' til en helt ny bydel.

Fra foråret 2013 kan familier og andre nye Herlev-borgere flytte ind i op mod 300 lejligheder, hvoraf Herlev almennyttige Boligselskab er bygherre på lidt over de 100.

Heraf har Vilhelm Lauritzen Arkitekter (VLA) tegnet de 55 boliger, som ligger på Spindekrogens parcel A. Boligerne er på i alt 5.200 m2 fordelt på fire bygninger i fire etager. Bygningerne opføres sideløbende med bydelens øvrige byggeprojekter. Det skal være med til at skabe en ny spændende bydel med energirigtigt nutidigt byggeri, hvor boligerne bliver taget i brug samtidigt.

Fakta: Spindekrogen
Projektet er et utraditionelt samarbejde mellem tre lokale boligorganisationer: Herlev almennyttige Boligselskab v/DAB, Boligforeningen 3B og Herlev Boligselskab v/KAB, som i fællesskab har erhvervet sig grunden.

Herlev almennyttige Boligselskab/DAB’s del af det omfatter to boligkomplekser med hver sin entreprenør:
- Spindekrogen I med 55 boliger fra 67-115 m2
- Spindekrigen II med 47 boliger fra 72-110 m 2

NCC Construction Danmark A/S og GVL Entreprise A/S er totalentreprenører på henholdsvis Spindekrogen I og Spindekrogen II.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142