23948sdkhjf

Teknikgrossist satser på nyt forretningskoncept

Solar A/S, grossist indenfor el-artikler samt vvs- og ventilationsprodukter, er på vej med et nyt koncept, som med succes er blevet implementeret i Norge og Holland.
Interessen for Solars Blue Energy-koncept, der fokuserer på energieffektive løsninger, er stor.

Den tekniske grossists Blue Energy-kampagnetruck har således haft besøg af næsten 4.350 installatører og deres kunder på en rundtur i Danmark, Sverige og Norge. I Blue Energy-trucken viser Solar helt konkret, hvordan fremtidens installatører kan udnytte forretningspotentialet i energieffektive installationer.

Nyt forretningskoncept skal øge effektivitet og indtjening
Samtidig er Solar i færd med at indføre et nyt forretningskoncept og IT-system baseret på SAP. Konceptet er tidligere implementeret i det norske datterselskab som et pilotprojekt, og i juni er det så blevet implementeret i et af koncernens hollandske datterselskaber.

- Der er tale om en vigtig milepæl. Implementeringen i Holland har været tilfredsstillende og betyder, at vi er fortrøstningsfulde i forhold til de kommende implementeringer i Danmark, Sverige og Tyskland, konstaterer koncernchef Flemming H. Tomdrup.

Forretningskonceptet skal på sigt sikre højere effektivitet og indtjening.

- Der er ikke blot tale om implementering af et nyt IT-system, men også gennemgribende forretningsudvikling. Fuldt implementeret giver det os for eksempel mulighed for at optimere samarbejdet med vores leverandører, og en forventet øget lageromsætningshastighed medfører reduceret kapitalbinding, forklarer koncernchef Flemming H. Tomdrup.

Overskud i første halvår
Solar A/S havde i første halvår omsat for knap 6,3 mia. kr. og realiseret et driftsoverskud (EBITA) på ca. 90,7 mio. kr. Til sammenligning havde Solar-koncernen i 2011 en omsætning svarende til 11,4 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121