23948sdkhjf

Lund & Staun vinder nordjysk behandlerhus

Region Nordjylland har udvalgt det team, der skal opføre et 1.700 m² stort behandlerhus i Jammerbugt Kommune, der primært skal huse områdets praktiserende læger.
I 2010 ansøgte fire nordjyske kommuner og Region Nordjylland om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til etablering af lægehuse og sundheds- og akuthuse i udkantsområder.

Der blev samlet ansøgt om 29,5 mio. kr. til etablering af et behandlerhus i Jammerbugt Kommune, og i februar 2011 blev der 15,37 mio. kr. til projektet, som skal etableres på Bredgade i Pandrup.

Det forventes at huset bliver i omegnen af 1.700 m², og at det vil stå klar til ibrugtagning ved udgangen af 2013.

Udbuddet på totalentreprisen er nu afsluttet. Efter at have modtaget 18 anmodninger om prækvalifikation til projektet, blev der udvalgt fem totalentreprenører, som efterfølgende har afgivet tilbud ved licitation i slutningen af maj i år.

Efter en grundig gennemgang af samtlige tilbud har Region Nordjylland udpeget Lund & Staun A/S som totalentreprenør. Virksomheden fra Svenstrup ved Aalborg har ArkiNord, Korsbæk & Partnere samt Roseel´s Tegnestue tilknyttet som underrådgivere.

Totalrådgiver på byggeriet har i øvrigt været Sahl Arkitekter med Stokvad & Kerstens, Esbensen og ArkPlan som underrådgivere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125