23948sdkhjf

Friis & Moltke skal udvide Vestfyns Gymnasium

I samarbejde med Hansson & Knudsen, Cowi og Smak Architects har Friis & Moltke fået til opgave at stå for en ca. 4.500 m² stor tilbygning på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg.
Syv teams har dystet om totalentreprisen på en ca. 4.500 m² stor tilbygning, der skal erstatte fire utidssvarende pavillonbygninger på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg.

Afgørelsen er netop faldet, og kontrakten er gået til et konsortium bestående af Friis & Moltke, Hansson & Knudsen og Cowi med Smak Architects som konsulent.

Den bevarede tilbageværende fløj er tegnet af netop Friis & Moltke tilbage i 1978, og det var derfor med stor glæde, at tegnestuen modtog nyheden om konkurrencens udfald.

Et nutidigt byggeri med respekt for det eksisterende
Med den gamle grønnegård som centrum placerer forslaget to nye bygninger med hvert deres studietorv henholdsvis nord og vest for den eksisterende bygning. I sin afgørelse lagde dommerkomiteen blandt andet vægt på, at dette hovedgreb opfylder byggeprogrammets store ønske om nærhed og overskuelighed samt ønsket om samspil mellem nyt og gammelt.

Desuden fremhæver dommerne, at vinderforslagets arkitektoniske formsprog både adskiller sig markant fra det eksisterende, og samtidig henter referencer derfra. Bygningen placeres på en betonplint i lighed med det eksisterende hus, og de gennemgående vinduesbånd referer ligeledes til den eksisterende bebyggelse. Men hvor huset fra 1978 er beklædt med grå zink, har arkitekterne valgt at beklæde de nye bygninger med hvidmalede metalplader, opsat i et legende reliefmønster.

- Et smuk og vellykket arkitektonisk bud på en skole, der gerne vil signalerer nutidighed, åbenhed og imødekommenhed mod omgivelserne, og et forslag som samtidig viser respekt for den eksisterende bygnings store arkitektoniske kvaliteter, lyder det i dommerbetænkningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141