23948sdkhjf

Sundhedshus placeres i gammel skole

Byggeprogrammet for det nye, 2.955 m² store sundhedshus på Langeland er netop blevet godkendt af regionsrådet for Region Syddanmark. Sundhedshuset står færdigt i 2013.
Langelænderne kan godt begynde at glæde sig til, at deres nye sundhedshus i Rudkøbing åbner dørene næste år. Der samles både regionale og kommunale sundhedstilbud i et samarbejde, der også inkluderer et jobcenter og frivillige foreninger.

Det nye sundhedshus på Langeland vil med sine 2.955 m² samle både de kommunale og regionale sundhedstilbud under samme tag. Det nye sundhedshus vil bestå af de originale bygninger på Rudkøbings gamle skolen inklusiv to gymnastiksale og en ny tilbygning, der skal huse reception og ventesal. Etableringen af sundhedshuset vil koste 23 mio. kr.

I det nye sundhedshus vil der være fokus på afprøvning og anvendelse af telemedicinsk udstyr og kommunikation som f.eks. videokonferencer, der kan skåne borgerne for transport til sygehuset.

Baggrunden for det nye sundhedshus er, at afstanden til nærmeste akutmodtagelse øges med indførelsen af den nye sygehusstruktur i Region Syddanmark, idet akutmodtagelsen i Svendborg bliver nedlagt.

Sundhedshuset i Rudkøbing
Det bliver en lang række sundhedsfaglige aktører, der flytter ind i det nye sundhedshus. Fra regional side bidrages der med fem praktiserede læger. Derudover flytter en jordemoder, syns- og hørekonsulent samt en praktiserende fysioterapeut og psykolog også ind i de nye lokaler.

Fra kommunal side flytter både hjemme- og sundhedsplejen, en træningsafdeling, socialpsykiatrien, alkohol- og misbrugsbehandlingen samt HR ind i huset. Og så er der også påtænkt plads til frivillige sociale- og patientforeninger, der vil få mulighed for at benytte husets mødelokaler.

Det nye sundhedshus på Langeland er blevet en realitet på baggrund af finanslovsaftalerne fra 2009 og 2010. Siden ministeriet i 2011 gav tilsagn om de 23 mio. kr. til sundhedshuset, har Langeland Kommune sammen med de praktiserende læger og regionens sundhedsstab arbejdet frem mod en konkret plan for etableringen af sundhedshuset.

Det er planen, at sundhedshuset skal stå klar i 2013, men tidsplanen afhænger af Langeland Kommune og dens plan for flytning af personale.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11