MT Højgaard: Målet er en overskudsgrad på 5 procent
Et nyt hold med Torben Biilmann i spidsen skal gøre entreprenøren klar til børsnotering.
- Vi tror nu på en frisk start for selskabet med Torben Biilmann ved roret, siger bestyrelsesformand Helge Israelsen til avisen og fastslår, at de to børsnoterede fonde bag MT Højgaard – Højgaard Holding og Monberg & Thorsen – fortsat har planer om børsnotering.
En forudsætning for at gå videre med planerne er at have en god historie at fortælle til markedet, og derfor skal MT Højgaard først og fremmest igen være en overskudsforretning.
- Ambitionen er, at vi relativt hurtigt når 5 pct. i overskud før skat, og vi har med interesse konstateret, at det mål har Torben Biilmann faktisk nået i NCC gennem en meget bevidst indsats, siger formanden.
MT Højgaards direktion vil i fremtiden bestå af tre medlemmer. Jens Nyhus er det eneste tilbageværende medlem af den tidligere femmands-direktion, mens det tredje og sidste medlem, finansdirektør Flemming Steen, kom til fra A.P. Møller-Mærsk i efteråret.