23948sdkhjf

Bycenter til 1,7 mia. kr. i Odense midtby

Ved et meget velbesøgt kick-off arrangement på Odense Rådhus gik startskuddet torsdag til opførelsen af byens nye butikscenter, der kommer til at hedde ”Viva”.
Blot et år efter at Steen & Strøm købte den gamle slagterigrund ved siden af banegården midt i Odense, blev de detaljerede planer for det nye bycenter offentliggjort torsdag i denne uge. Det skete ved et særdeles velbesøgt kick-off på Odense Rådhus.

Valget af navn til det nye center er faldet på ”Viva Odense”. Det betyder liv og indikerer Steen & Strøms ambitioner om at tilføre Odense midtby en masse nyt liv og skabe et samlingspunkt af internationalt format for Odense og hele regionen.

Byens strøggade føres gennem centret
Det nye center bliver det største af sin art i Danmark, og Steen & Strøm har store ambitioner for projektet, der skal ”sprænge alle rammer og sætter helt nye standarder for shopping”.

- I udviklingen af nye shoppingcentre er vi i Steen & Strøm meget optagede af, hvordan vi kan være med til at forny detailhandelen i Danmark, tilføre nye elementer gennem et spændende miks af butikker og ikke mindst at skabe sammenhæng med den øvrige bymidte, så synergien mellem det åbne og det overdækkede butiksmiljø bliver attraktionen, sagde Søren Brogaard, country manager for Steen & Strøm Danmark i sin velkomsttale.

Viva Odense vil på flere måder adskille sig fra andre shoppingcentre. Blandt andet understreger Steen & Strøm vigtigheden af at gøre det til en integreret del af Odenses bymidte.

- Vi har på en helt ny måde videreført byens strøggade ind gennem shoppingcentret for at forstærke sammenhængen med den øvrige bymidte, således at nye mødepladser for bespisning og afslapning opstår i naturlig sammenhæng med byens øvrige tilbud, sagde Søren Brogaard.

Fakta
• Viva Odense vil blive opført og drevet af Steen & Strøm Danmark, der i forvejen driver 16 shoppingcentre.

• Med sine 42.000 kvadratmeter og godt 100 butikker, caféer og restauranter bliver Viva Danmarks største citycenter.

• I tilknytning til centret opføres der 1.600 nye P-pladser, som vil gavne hele handelslivet i Odense midtby. Hertil kommer 2.500 nye cykelparkeringspladser.

• Viva Odense er tegnet af det engelske arkitektfirma Benoy, der står bag flere af Europas mest innovative centre og er specialister i kombinationen af shoppingcentre og byfornyelse.

• Den samlede pris for opførelsen bliver 1,7 mia. kr.

• Åbningen er planlagt til 10. oktober 2015.

• Det forventes at centret, når det er indkørt i markedet, vil opnå et årligt besøgstal på 6 mio. kunder og en omsætning på 1.250 mio. kr. inkl. moms.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078