23948sdkhjf

Vinder af nordjysk kræftrådgivning fundet

HP Byg, Polyform og Grontmij har vundet konkurrencen om at tegne og bygge den nye kræftrådgivning i Aalborg.
Rådgivningen er den første af i alt syv såkaldte 'Livsrum', som skal bygges over de næste par år.

Første spadestik til vinderprojektet i Aalborg vil efter planen blive taget i august. Allerede i foråret 2013 forventer Kræftens Bekæmpelses ansatte og mange frivillige i Aalborg at kunne byde kræftpatienter og pårørende velkommen i den nye kræftrådgivning.

- Vi bygger et hus, der føles hjemligt og rart og giver rum til alle former for liv. Rådgivningen kommer til at ligge få hundrede meter fra hospitalet, så bliver det nemt for kræftpatienter og pårørende at komme forbi til en kop kaffe og måske en snak mellem behandlingerne. I rådgivningen kan de hilse på de frivillige, tale med vores professionelle rådgivere og deltage aktiviteterne, siger Leif Vestergaard Pedersen, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse

Overbevisende bud på indretning
Den nye kræftrådgivning kommer til at ligge på en lys hjørnegrund på Steenstrupvej i et villakvarter, der grænser op til Aalborg Sygehus. Udadtil vil bygningen syne som fem separate huse, der er forbundet af et overdækket tag. Rummet i midten bliver rådgivningens 'hjerte'.

Byggeriet er gennemtænkt grønt – lige fra håndtering af regnvand til respekt for grundens bevaringsværdige træer og den tilhørende sansehave, som bliver anlagt i flere niveauer.

- Der kom tre rigtig gode og meget forskellige forslag frem i konkurrencen. De afspejler alle et stort engagement i opgaven, og de forsøger på hver deres måde at tolke visionen om en åben rådgivning, som også arkitektonisk kan give den bedst mulige støtte i en meget svær situation i livet, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania og tilføjer:

- Vinderprojektet synes vi i særdeleshed har et meget overbevisende bud på hvordan en rådgivning kan indrettes, og vi ser frem til at se det færdige hus.

De øvrige entreprenører og arkitektfirmaer, der deltog i konkurrencen i Aalborg, var:
- MTS, M. Thomsen Støtt, Aalborg A/S og Nordlund Architects.
- A. Enggaard A/S og Færch & Co samt Weinberg Architects.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125