23948sdkhjf

Stærk forhandler i spidsen for storstilet havneprojekt

Michael Saxtorph, indkøbsdirektør i Danfoss-koncernen, er tiltrådt som ny direktør for Sønderborg Havneselskab – selskabet der skal virkeliggøre arkitekt Frank Gehry’s masterplan for byens havn.
Indkøbsdirektør i Danfoss-koncernen Michael Saxtorph er fra 1. februar tillige tiltrådt som ny direktør for Sønderborg Havneselskab A/S. Han afløser Niels Bjerregaard, der er blevet udnævnt til adm. direktør i selskabet Danfoss IXA.

- Vi fortsætter ufortrødent med at virkeliggøre Frank Gehry’s masterplan for havnen, og skiftet på direktørposten er en markering af, at havneselskabet nu ønsker at fastholde de høje ambitioner – også i forhandling med kommende samarbejdspartnere, siger bestyrelsesformand for Sønderborg Havneselskab Peter Mads Clausen.

Et projekt i god fremdrift
Havneselskabets nye administrerende direktør har en solid erfaring fra Danfoss, hvor han har været ansat siden 1977. Michael Saxtorph fortsætter i sit nuværende job som indkøbsdirektør med ansvar for større projekter og kontraktforhandlinger.

- Jeg ser frem til at fortsætte gennemførelsen af den ambitiøse plan for havnefronten, hvor vi bl.a. har en forventning om, at kommunen vil forholde sig til multikulturhuset i løbet af i år. På det konkrete plan har private bygherrer besluttet at opføre boliger og kontorer for i størrelsesordenen 160 mio. kr. Så samlet set er havneprojektet i Sønderborg i god fremdrift, som jeg ser frem til at bidrage yderligere til, siger den nytiltrådte direktør.

I Sønderborg Havneselskab ligger der en klar målsætning om at afslutte forhandlingerne med en hoteloperatør og investorer i 2012 med henblik på at realisere byggeriet af hotel og waterpark. I den forbindelse skal er Michael Saxtorph udset til at indtage en nøglerolle, forklarer bestyrelsesformand Peter Mads Clausen:

- Vi har Steen B. Laursen til at tage sig af alle tekniske spørgsmål, og tidligere videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen arbejder på at virkeliggøre projektet med en kunsthal. Det suppleres vi nu med en person, der kan forhandle og indgå aftaler med de nødvendige partnere, siger bestyrelsesformanden.

- Trods vanskelige konjunkturer er projektet kommet langt, og jeg vil benytte lejligheden til at takke Niels Bjerregaard for den store indsats han har ydet for projektet og ønsker ham held og lykke i det nye job, slutter Peter Mads Clausen.

Læs mere om projektet på Sønderborg Havn på www.byenshavn.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094