23948sdkhjf

HP Byg vinder projekt i Rebild

Den nordjyske totalentreprenør skal sammen med arkitektfirmaet Cebra, Viggo Madsen A/S og formidler Elisabeth Topsøe stå for byggeriet af den nye Infoportal ved Rebild by.
Vinderprojektet blev udpeget af en enig dommerkomite blandt seks prækvalificerede teams.

Infoportalen, der etableres i udkanten af Rebild by, skal fungere som samlingspunkt, informationscenter og arkitektonisk vartegn for de mange mennesker, som hvert år besøger Rebild Bakker og Rold Skov.

Det samlede budget for infoportalen er på 17,515 mio. kr. Heraf bidrager Realdania med 8 mio. kr., Rebild Kommune med 6 mio. kr. og Det Obelske Familiefond med 3,515 mio. kr.

Markant arkitektur med enkle midler
Vinderprojektet er inspireret af Rold Skov – både i sit udtryk og i sit materialevalg. I projektforslaget beskrives bygningen som ”et lille stykke stiliseret skov med stammer og grene”.

Bygningen er kvadratisk, knapt fem meter høj, og ydersiderne består af en skulpturel tømmerkonstruktion – skovens egne grantræer beklædt med lærk.

- Det vindende projekt kombinerer form og indhold på en overbevisende måde. Ved enkle midler skaber vinderteamet et stykke markant arkitektur, som både fremstår som et vartegn og en optimal ramme for de forskelligartede krav, der stilles til huset. Infoportalen vil medvirke til at styrke en positiv udvikling i lokalområdet ved at fastholde og se nye muligheder i de stedbundne kvaliteter og potentialer, som allerede findes i naturen ved Rebild, siger projektleder Eske Møller fra Realdania.

Har stået højt på ønskesedlen
Dommerkomiteen fremhæver den klare planløsning, der inddeler bygningen i tre afdelinger. Mod øst og ud mod Cimbrervej ligger kontorfunktionerne. Parallelt hermed og i midten af huset finder man det det centrale formidlingsrum, som turistbureauet også er en del af.

Endelig åbner huset sig mod vest med et stort overdækket, udendørs udstillingsrum. På denne måde orienterer bygningen sig mod bakkerne og inviterer samtidig indenfor via det indbydende uderum.

Infoportalen er placeret i niveau med Rebildhus og skaber et fint og brugbart miljø mellem de to bygninger. Som en del af projektet foreslås en udvendig facaderenovering af Rebildhus og isætning af tre nye dobbeltdøre ud mod det nye udendørs serveringsareal mellem de to bygninger.

Borgmester Anny Winther udtrykker sin glæde over, at projektet nu er så langt, at man kan se det færdige hus for sig.

- En bedre indgang til vores enestående natur har i mange år stået højt på Rebild Kommunes ønskeseddel, og jeg synes, at vínderprojektet lever op til vores forventninger. Samtidig skal man gøre sig klart, at projektet er et ufærdigt udkast, som i de næste måneder vil blive justeret og forbedret, siger hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085