23948sdkhjf

Erfaren herre i spidsen for storstilet byudvikling

Efter 20 år vender Søren Adsersen hjem til det vestjyske, hvor han er ansat som projektdirektør for Ringkøbing K – et ambitiøst udviklingsprojekt med 1.100 boliger.
Ringkøbing K kunne fredag præsentere Søren Adsersen som projektdirektør, og han får således ansvaret for udviklingen af den nye bydel, der over de kommende 30 år skyder op i Ringkøbings sydøstlige udkant.

Søren Adsersen er i dag kommunaldirektør i Fredericia Kommune og tiltræder sin nye stilling den 1. september 2012.

Interessant udfordring
I sin tid som kommunaldirektør i Fredericia har Søren Adsersen bl.a. været dybt involveret i udviklingen af det 600 ha store erhvervsområde DanmarkC og i arbejdet med FredericiaC, den kommende bydel i Fredericia.

- Søren Adsersen har således både stor erfaring fra andre markante arealudviklingsprojekter og mange års erfaring som topleder. Vi er derfor glade for at kunne præsentere Søren Adsersen som projektdirektør i Ringkøbing K, siger Uffe Steiner Jensen, bestyrelsesformand i Ringkøbing K.

Ringkøbing K’s kommende projektdirektør glæder sig også til at komme i gang:

- Det er en interessant udfordring at skulle udvikle en helt ny bydel af høj kvalitet, som både bidrager til at fastholde og tiltrække borgere til et område uden for de traditionelle vækstcentre. Det vil kræve en høj grad af nytænkning og derfor er Ringkøbing K ikke blot et spændende byudviklingsprojekt – Ringkøbing K er også et fantastisk innovationsprojekt, siger Søren Adsersen.

Vender hjem til Vestjylland
Søren Adsersen er født i Oksbøl vest for Varde, er bosiddende i Esbjerg og tilbringer ca. halvdelen af året i sit hus i Vejers tæt ved fødebyen og vestkysten. Med ansættelsen af Søren Adsersen får Ringkøbing K dermed en lokalt kendt vestjyde i stolen som projektdirektør.

- Efter 10 år på Sjælland som kommunaldirektør i Hillerød og de seneste 12 år som kommunaldirektør i Fredericia glæder jeg mig til at komme tilbage til mine vestjyske rødder. Vestjylland har mange unikke kvaliteter, som jeg vil arbejde hårdt for at andre også vil blive tiltrukket af, siger Søren Adsersen.

Fakta om Søren Adsersen (f. 1952)
• 2000-: Kommunaldirektør i Fredericia Kommune.

• 1990-2000: Kommunaldirektør i Hillerød Kommune.

• 1980-1990: Stillinger som leder af Økonomiafdelingen og Socialdirektør i Haderslev Kommune, samt som planlægningskonsulent indenfor økonomi og energiplanlægning hos Kommunedata.

• 1980: Geograf fra Aarhus Universitet

Fakta om Ringkøbing K
Ringkøbing K er et partnerskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By. Partnerskabet har til formål at udvikle en helt ny bydel i et attraktivt område, der grænser op til den sydøstlige udkant af Ringkøbing by.

Udviklingen af Ringkøbing K vil ske over de kommende 30 år. Læs mere på www.Ringkoebingk.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121