23948sdkhjf

Aalborg Kommune vil rejse sag mod Cubo

I kølvandet på problemer ved ombygningen af Nordkraft vil Aalborg Kommune have erstatning fra Cubo Arkitekter for de meromkostninger, som firmaets rådgivning medførte.
I forbindelse med ombygningen af Nordkraft indgik Aalborg Kommune en aftale om teknisk rådgivning og bistand med Cubo arkitekterne.

I byggeprocessen viste det sig imidlertid, at der påløb udgifter til ekstraordinære uforudsete udgifter i en størrelsesorden, der efter Aalborg Kommunes opfattelse ligger langt ud over kontraktens forudsætninger.

Efter endt ombygning viste der sig tilmed en række lydproblemer som nødvendigvis skulle udbedres for at sikre den lovede funktionalitet.

Erstatning for meromkostninger
Skole- og Kulturudvalget i Aalborg Kommune har derfor vedtaget, at der tages de nødvendige tiltag til at anlægge en sag mod Cubo Arkitekterne med henblik på at få erstatning for de merudgifter, som Aalborg Kommune har haft på grund af fejlagtig rådgivning mv. Det oplyser Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Konkret bliver der indledt en granskning af Nordkraft-projektet med henblik på at fastlægge omfanget af og grundlaget for, at der kan påtales et rådgiveransvar overfor Cubo Arkitekterne.

Aalborg Kommune går efter, at der ydes erstatning som følge af de merudgifter Aalborg Kommune er blevet påført på grund af arkitekternes rådgivning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094