23948sdkhjf

Lundgaard & Tranberg vinder udstillingshus

Arkitektfirmaet har vundet Danmarks Borgcenters konkurrence om et nyt udstillingshus, der skal stå færdigt i 2013.
Foran fire konkurrerende teams lykkedes det forleden Lundgaard & Tranberg og Cowi at løbe med sejren i konkurrencen om et nyt udstillingshus i tilknytning til Danmarks Borgcenter i Vordingborg.

Byggeriet bliver det nye omdrejningspunkt i Danmarks Borgcenter, og det vil være her, de besøgende får en fortælling om danmarkshistoriens mest dramatiske begivenheder, inden de går på opdagelse på det 3,5 hektar store ruinterræn.

Udstillingshuset vil blive opført samtidig med, at hele den gamle borgruin revitaliseres med omfattende udgravninger, vand i voldgravene og ambitiøs uden- og indendørs formidling.

Huset, der skal stå færdigt i 2013, deles i to etager, som adskilles af en bred trappe, der også kan bruges til foredrag og koncerter.

Den gamle bindsværksbygning, som i dag er en del af Museerne Vordingborg, indrettes som billetsalg og restaurant.

Læs mere om vinderforslaget på www.e-pages.dk/museerne/6/

Kilde: Christian Struckmann Irgens blog på www.danmarksborgcenter.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079