23948sdkhjf

Boligselskab renoverer 234 lejligheder

Boligselskabet Struer har fået grønt lys af Struer byråd til at påbegynde et ombygnings- og renoveringsprojekt til 280 millioner.
Lejlighederne i Boligselskabet Struers blokke på Ølbyvej, Voldgade og Solkrogen i Struer skal igennem en større ombygnings- og renoveringsfase.

Ud over renovering af blokkene skal flere lejligheder slås sammen, så de nu 234 lejligheder bliver til omkring 175.

Projektet indebærer, at en til to blokke renoveres af gangen, hvorfor hele processen ventes at tage 5-6 år. Første etape af byggeriet kan, hvis alt går efter planen, påbegyndes i oktober 2012 og afsluttes ultimo 2014.

Endelige godkendelse mangler
Byrådet i Struer har sagt god for boligselskabets ombygnings- og renoveringsprojekt, der koster anslået 280 mio. kr.

Før det hele kan gå i gang, mangler der dog stadig endnu et ja.

- Efter at byrådet har sagt god for projektet, skal vi tilbage til Landsbyggefonden for at få den endelige godkendelse. Vi håber derefter at kunne få byggeriet i EU-udbud i starten af det nye år og få byggeriet i gang i slutningen af 2012, fortæller projektleder i Struer Boligselskab, Jens Østergaard, til Dagbladet Holstebro Struer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078