23948sdkhjf

Robotek Gruppen opretter vvs-afdeling

Udsigten til øget efterspørgsel på teknikleverandører får Robotek til at udvide forretningen. Ordrerne skal fremover vindes ved at tilbyde ydelser inden for både el, vvs og automation.
Robotek VVS hedder det nyeste skud på Robotek-stammen.

Dermed bevæger Robotek Gruppen sig ind på markeder for teknikentreprise, et område hvor virksomheden oplever stigende efterspørgsel.

I spidsen for afdelingen står Klaus Hylland, som kommer med årtiers erfaring fra en større teknikentreprenør i bagagen. Han forklarer til Licitationen, at målet er at få 15-20 mand tilknyttet, så det bliver muligt at byde ind på større opgaver.

Regionalt fokus
I første omgang bliver Roskilde- og Køgeområdet afdelingens fokus. På sigt er det dog Sjælland, som er udpeget til at være vvs-afdelingens primære vækstområde.

- Det handler om at komme i gang nu og være klar til for eksempel de kommende byggerier af supersygehuse. Derfor er det også en investering, vi tager. Men vi er fødte optimister, og ellers var vi jo ikke gået i gang med det her. Vi vil dog ikke kaste os ud i håbløse anlægsprojekter, siger direktør, Lars Ole Frederiksen, til Licitationen.

Mulighed for opkøb
Udvidelsen med en vvs-afdeling i Robotek Gruppen har været undervejs et stykke tid.

Frem til oprettelsen af vvs-afdelingen var Robotek Gruppen i forhandlinger om overtagelse af en vvs-virksomhed. Det glippede dog i sidste øjeblik.

Nu hvor virksomheden starter fra bunden, er man stadig på udkig efter mindre og mellemstore vvs-virksomhed er, der kan overtages for at give vvs-området et boost.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078