23948sdkhjf

BR2020: Det sidste skridt mod målet

Chefkonsulent Marie Louise Hansen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen var blandt talerne under fagmessen Building Green. Her satte hun fokus på BR2020 og fremtidens byggeri.
I store dele af byggebranchen har der været en opfattelse af, at den eneste form for vedvarende energi, man kan regne ind i en bygningsramme, er den, der sidder på matriklen – fx på taget i form af solceller.

Med lanceringen af BR2020 er dette nu præciseret, så der i den nye bygningsklasse kan indregnes VE, der er ”nearby”.

- Tommelfingerreglen er, at kollektive VE-anlæg, der ligger i forbindelse med ens bebyggelse, kan indregnes i energirammen. Med andre ord behøver man ikke at have solceller på taget, hvis naboens hus står og skygger, men i stedet være medejer af et stort solcelleanlæg eller solvarmeanlæg i nærheden, forklarede Marie Louise Hansen fra talerstolen på Building Green i Forum.

Vil undgå brug af nedkøling
Et andet væsentligt fokusområde for Erhvervs- og Byggestyrelsen har været indeklimaet. Ikke fordi energibesparelser står i modsætning til et godt indeklima, men hvis man bygger, som man altid har gjort, og herudover tilfører en masse isolering, så risikerer man, at der bliver for varmt.

- Vi vil nødig have bygninger, hvor man skal bruge en masse energi på at nedkøle, og derfor kommer der et krav om at skulle dokumentere, hvor mange timer temperaturen ligger over 26 grader årligt, og her kommer der et max på 100. Det bliver en lille smule teknisk, men det er nødvendigt for at tage højde for de problemer, der hidtil er set i forbindelse med lavenergibyggeri, sagde Marie Louise Hansen.

Der skal noget ekstra til
Hertil kommer minimumskrav til dagslys, luftskifte, anvendelse af solafskærmning samt et krav om, at luftbåren varme ikke kan stå alene som opvarmningsform.

Der er til gengæld ikke ændret nævneværdigt ved kravene til varmetab og tæthed, og ifølge Marie Louise Jensen er det et udtryk for, at det er svært at få en bedre klimaskærm end i 2015-klassen:

- Selv med skrappe krav til klimaskærm og komponenter vil det i dag kræve en tilførsel af vedvarende energi svarende til et solcelleareal på 2-6 % af bygningens areal. Vi skal altså have noget ekstra på bygningerne for at opfylde energirammen, sagde hun.

Udsigt til øget kontrol
Et andet vigtigt forhold er det faktum, at det faktiske energiforbrug i lavenergibyggeri ofte har ligget langt fra det beregnede.

Ifølge Marie Louise Hansen er der forskellige årsager til, at man ser den udvikling. For det første kan mennesker have en adfærd, der kan variere betydeligt fra de forudsætninger, man har beregnet ud fra. Det er der som sådan ikke noget galt i, men det er vigtigt, at man overfor en køber får gjort det klart, hvad energiforbruget er beregnet ud fra, og hvordan adfærden vil påvirke energiregningen.

- Det andet, og langt mere alvorlige, er, at fejl i projektering og udførelse bevirker, at man får et større energiforbrug, end man var blevet lovet, da man fik bygningen. Derfor har vi indført ekstra kontrol, der sikrer en større overensstemmelse mellem det beregnede og det faktiske forbrug, forklarede Marie Louise Hansen.

Den øgede kontrol medfører blandt andet, at kommunerne skal forlange dokumentation for bygningernes tæthed, og at de skal foretage stikprøvekontroller af energiberegningerne. Endvidere vil den løbende markedskontrol af materialer i de kommende år fokusere på de komponenter, der har stor betydning for energiforbruget.

Endelig går EBST med overvejelser omkring, hvordan brugerne i højere grad får mulighed for at efterprøve, om bygningerne lever op til det beregnede energiforbrug; fx om varmepumpen er dimensioneret ordentligt.

Nye helhedsløsninger er påkrævet
Når man gennemfører så markante stramninger over en relativt kort tidsperiode, er det ikke uden konsekvenser for alle de andre forhold, der også varetages i byggelovgivningen. Hos EBST har man derfor også været opmærksomme på at sikre hensynet til blandt andet indeklima, komfort, arkitektur og forbrugerens omkostninger.

- Denne stramning stiller byggebranchen over for nogle betydelige udfordringer om at skabe nogle helhedsløsninger, der både kan leve op til energirammen, men som også opfylder vore andre krav til komfort, indeklima, konstruktionsforhold og andre ting, sagde Marie Louise Hansen og uddybede:

- Energi er bare et blandt flere parametre, der er relevante for, hvorvidt man som bruger har lyst til at få opført et nyt hus. Hvis ikke det er et lækkert hus med sundt indeklima, så kan det jo være fløjtende ligegyldigt, hvor lidt energi, man kan forbruge.

Denne artikel er den anden af tre artikler med afsæt i Marie Louise Hansens indlæg under Building Green. Den tredje og sidste vil være at finde i onsdagens nyhedsbrev fra Building Supply.

Læs den første artikel:
BR2020 skal gøre Danmark til frontløber

Læs mere om Bygningsreglementet på www.ebst.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094