23948sdkhjf

Projekt med 76 boliger må skrinlægges

Et af Danmarks mest ambitiøse energibyggerier, ”Bolig+"-projektet i Aalborg, bliver alligevel ikke opført.
Det er blevet for svært at sælge boliger, og derfor dropper A. Enggaard og Realdania Byg nu opførelsen af et ambitiøst nybyggeri i ti etager på havnefronten i Nørresundby.

Asger Enggaard, direktør for A. Enggaard, fortæller til TV2Nord, at timingen har været for dårlig og det er ærgerligt, for det er et meget spændende byggeri, siger han.

- Tanken var, at knap halvdelen af boligerne skulle sælges før byggeriet gik i gang, både som en del af finansieringen, men også for at få en troværdig pejling på, om der var basis for projektet. Under de nuværende markedsvilkår er dette desværre ikke muligt, forklarer Asger Enggaard.

Bolig+-projektet er tegnet af Arkitema, der vandt projektkonkurrencen tilbage i september 2009 sammen med Leif Hansen Engineering, Esbensen Rådgivende Ingeniører, Boligforeningen Ringgården, Faktor 3 og BauHow.

Realdania Byg, der dengang hed Realea, gik ind i projektet i sommeren 2010. Boligerne skulle have været klar til indflytning i slutningen af 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078