23948sdkhjf

Nyt Maritimt museum på vej i Svendborg

Praksis Arkitekter har udarbejdet et skitseforslag til det nye maritime videns- og oplevelsescenter i Svendborg. Centret ventes at koste 70 millioner.
Praksis Arkitekterne har sammen med Svendborg Museum og Danmarks Museum for Lystsejlads udarbejdet projektmaterialet til det nye maritime videns- og oplevelsescenter.

Det nye maritime museum skal placeres i vandkanten ved den tidligere trælast Baagø & Riber, tæt ved Svendborg Havn. De velbevarede bygninger og den helt specielle historiske atmosfære danner den ideelle ramme om det fremtidige center for maritim viden, bevaring og oplevelser.

Centeret skal indeholde, foruden museum for søfart og lystsejlads, en historisk havn med klassiske lystfartøjer, toldkrydsjagten VIKING, post- og passagerbåden HJORTØ og desuden et par gæstepladser til andre veteranskibe. Der skal etableres et "bevaringsværft", hvor Museernes bådebyggere kan bistå ejere af veteranskibe med vedligeholdelsesopgaver. Pladsen, beddingen, værstedet og rådgivningen ledes af det maritime videns- og oplevelsescenter. Flere andre aktiviteter som f.eks. et kajakhotel vil bidrage til, at området summer af liv.

Finansiering skal på plads
Byggeriet til ca. 70 mio består af renoveringen af en række eksisterende bygninger samt opførelsen af nye kvadratmeter. Første etape af museumsbyggeriet forventes at være afsluttet i 2014.

Det udarbejdede projektmateriale skal nu bruges i den politiske proces og til fondsansøgninger. Museerne har den tidligere Baagøe & Riber grund på hånden. Midlerne til etableringen søges finansieret gennem fonde, og museet ansøger Svendborg Kommune om støtte til driften.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109