Endnu en fynsk tømrerhandel konkurs
Nr. Broby-virksomheden Brunholm A/S har begæret sig selv konkurs.
Ifølge pressemeddelelsen bunder konkursen i de seneste års bygge- og finanskrise og deraf faldende omsætning og negativ egenkapital i Brunholm A/S. Til gengæld så ejerne lysere på fremtiden. Angiveligt var der i selskabet en betydelig ordrebeholdning og et generationsskifte undervejs.
I regnskabsåret 2009/2010 kom Brunholm A/S ud med et underskud før skat på 12,0 mio. kr.
Virksomheden havde 50 ansatte.