23948sdkhjf

Første spadestik til 7.500 m² sundheds-byggeri

Onsdag gik spaden i jorden til et nyt sundheds- og kvartershus i Aalborg Øst. Byggeriet er tegnet af C.F. Møller og skal opføres af A. Enggaard.
Bag projektet står Himmerland Boligforening, som har ønsket at bygge et multihus, der skal fungere som bydelens nye aktive forsamlingshus.

Den 7.500 m² store bygning skal efter planen stå færdig i juni 2012 og kommer herefter til at danne rammen om et væld af tilbud og aktiviteter:

- Vi har glædet os meget til at få taget det først spadestik til dette spændende byggeri. Der er allerede en del interesserede lejere, som kommer til at bidrage til dynamikken og det faglige fællesskab, men der er selvfølgelig stadig plads til flere, siger Peter Anker, formand for Himmerland Boligforening.

Fremtidens borgernære sundhedsvæsen
Med Arkitektfirmaet C.F. Møller i spidsen er det lykkedes at skabe et nytænkende og visionært byggeri, hvor der bl.a. er tænkt på helende arkitektur i form af lys, akustik, grønne facader og omgivelser samt kunst og farver. Desuden er der tænkt i varierede og oplevelsesrige rumlige relationer, bl.a. med et samlende grønt ankomstrum, samt gode og sunde materialevalg.

Den innovative arkitektur skal understøtte husets funktion som et visionært bud på fremtidens borgernære sundhedsvæsen. Idéen er at skabe bedre sammenhæng mellem forebyggelse, udredning og behandling set i forhold til lokalområdets særlige behov.

Målet er, at huset kommer til at rumme seks praktiserende læger, praktiserende speciallæger, et samlet jordemoder- og sundhedstilbud, sygeplejersker, apotek, fysioterapi samt en lang række regionale og kommunale sundhedsaktiviteter.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Himmerland Boligforening, Region Nordjylland og Aalborg Kommune, og med sidstnævntes engagement bliver huset et egentligt sundhedshus og ikke alene et behandlerhus:

- Et sundhedshus er en større enhed, der samler alle udbydere i det etablerede sundhedsvæsen, såvel offentlige som private. Vi håber, at huset kan være med til at skabe bedre sammenhæng mellem borgeren, kommune og sygehus, og bidrage til at sikre en helhedsorienteret indsats i forhold til behandling og forebyggelse, udtaler Anna-Kirsten Olesen, Aalborg Kommune.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062