23948sdkhjf

Unikt sundhedscenter på vej i Randers

Byggeriet af et nyskabende sundhedscenter og 49 ældreboliger er nu så langt fremme, at der har været afholdt rejsegilde.
Det i alt 18.500 m² store byggeri opføres på Thors Bakke i Randers midtby og kommer også til at rumme et parkeringshus.

Det er Kjaer & Richter, der er arkitekt på projektet, mens Hoffmann er totalentreprenør. Det samlede byggeri forventes at stå færdigt med udgangen af 2011.

Nye standarder på sundhedsområdet
Selve sundhedscentret omfatter godt 6.000 m² og vil danne ramme om et unikt offentligt/privat samarbejde på sundhedsområdet, der bliver det første af sin art i denne størrelse:

- Randers Kommune ønsker at sætte helt nye standarder for samarbejdet mellem offentlige og private aktører på sundhedsområdet. Ambitionen er at skabe optimale rammer for tværfagligt at løse sundhedsopgaverne bedst muligt. Det har stillet nye udfordringer, som har været spændende at løse, fortæller projektchef Jørn Porsgaard fra Bascon, der er bygherrerådgiver på projektet.

Randers Kommune skal selv bruge 2.800 m² til blandt andet rehabilitering samt sundheds- og tandpleje, mens Region Midtjylland flytter ind på 700 m² med jordemorcenter, mammografi, donortapning og blodprøvetagning. De resterende kvadratmeter skal udlejes til private aktører som for eksempel apotek, lægeklinik, fysioterapeut eller psykolog.

Store ældreboliger og underjordisk parkering
De 49 ældreboliger kommer til at ligge ved siden af sundhedscentret med udsigt over Østervold og Randers Havn.

Boligbyggeriet udgør i alt 4.600 m², og det betyder blandt andet, at seks af boligerne bliver på hele 90 m². Dermed lever byggeriet op til en stigende efterspørgsel efter større boliger.

Ældreboligerne bliver bygget ovenpå et 7.200 m² stort underjordisk parkeringsanlæg i to etager med plads til omkring 200 biler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094