23948sdkhjf

JFP Byg overtager konkursramt skolebyggeri

Opførelsen af Tjørring Ny Skole til 119 mio. kr. har ligget stille, siden entreprenøren, Davidsen Partnere, gik konkurs i december. Nu genoptages arbejdet med ny entreprenør.
Det bliver Herning-firmaet JFP Byg A/S, der skal færdiggøre byggeriet af den 9.386 m² store Tjørring Ny Skole.

Ifølge Herning Folkeblad vil arbejdet blive genoptaget omkring den 1. februar, og umiddelbart ser det ud til, at byggeriets tidsplan holder. Det betyder, at skolen som planlagt kan stå færdig i august 2012:

- Aftalen er ikke forbundet med yderligere udgifter for Herning Kommune. Vi har oplevet en meget stor positiv interesse fra flere store lokale entreprenører. Det lover godt for de kommunale byggeprojekter i fremtiden, siger Herning Kommunes direktør for børn og unge, Henrik Beyer, til avisen.

JFP Byg er etableret i 1972 og har gennem tiden været involveret i flere institutionsprojekter i lokalområdet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094