23948sdkhjf

Masser af nybyggeri på havnen i Vejle

Det går stærkt med udviklingen af byens Kanalby-kvarter. Kommunen har nu solgt byggefelter til PensionDanmark og Boligforeningen Østerbo, som begge vil opføre lejeboliger.
Byrådet i Vejle vedtog sidste år en visionær masterplan for byens lystbådehavn, hvor målet er at skabe et nyt rekreativt område og en ny bydel.

Planerne er nu rykket tættere på med salget af flere parceller i det kommende Kanalby-kvarter.

Blandt investorerne er PensionDanmark, der har købt to byggefelter på i alt 7.262 m², hvor der er plads til godt 10.000 etagemeter i op til fem etager:

- Det er dejligt, at PensionDanmark nu for alvor satser på Vejle og har valgt at bygge på Lystbådehavnen i Vejle. Vi glæder os meget til samarbejdet med pensionskassen, og byrådet ser frem til, at PensionDanmark går i gang med byggeriet, siger borgmester Arne Sigtenbjerggaard.

Et godt afkast til medlemmerne
Hos PensionDanmark glæder man sig over at bidrage til udviklingen af den nye bydel, og direktør Søren Ulslev forventer, at engagementet bliver en rigtig god investering:

- Beliggenheden er rigtig god – og det vil give vores medlemmer et godt afkast på deres pensionsopsparing, siger direktør Søren Ulslev, PensionDanmark.

Udover PensionDanmark er det lykkedes at indgå aftale med Boligforeningen Østerbo om salg af et ca. 20.000 m² stort parkareal samt to byggefelter, hvor der kan opføres i alt 12.500 m² almennyttige boliger.

I november måned solgte Vejle Kommune Havneøen – et areal på godt 24.000 m² – til Kirk Kapital, som vil opføre nyt domicil på grunden.

Læs mere om omdannelsen af lystbådehavnen på Vejle Kommunes hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.223