23948sdkhjf

EJ Badekabiner går konkurs med dansk salgsselskab

E.J. Badekabiner ApS med binavnet Kabineselskabet ApS er erklæret konkurs ved Skifteretten i Horsens. Årsagen er betalingsstandsning i det engelske produktionsselskab.
For lidt mere end et år siden lukkede E.J. Badekabiner ned for produktionen i Hedensted for i stedet at satse på sin fabrik i engelske Newcastle.

Ledelsen fastholdt i den forbindelse en mindre gruppe af medarbejdere og oprettede i den forbindelse selskabet E.J. Badekabiner ApS – et salgsselskab med binavnet Kabineselskabet ApS.

Det nye selskab er nu også lukket. Det skete i forrige uge, da Skifteretten i Horsens afsagde konkursdekret på baggrund af en begæring modtaget den 20. oktober.

Tæt på salg af engelske aktiviteter
Ifølge Dagbladet Børsen hænger konkursen sammen med, at E.J. Badekabiner ApS i en periode ikke kunne få varer som følge af betalingsstandsning i det engelske produktionsselskab.

Kurator Christian Jul Madsen forklarer, at produktionen af præfabrikerede badekabiner i England har været indstillet, fordi to store engelske kunder ikke har betalt til tiden.

Produktionen er imidlertid genoptaget, og da E.J. Badekabiner ApS har en pæn ordrebeholdning, forventer Christian Jul Madsen, at salget kan genoptages til gavn for kreditorerne i boet.

Han oplyser desuden, at et salg af det engelske produktionsselskab er nært forestående.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096