23948sdkhjf

Nye familieboliger til Ørestad

Wilhelm Lauritsen Arkitekter har tegnet et projekt med 49 boliger, som nu skal opføres tæt ved Vestamager Metrostation.
Projektet i Ørestad Syd er et led i København Kommunes plan om at bygge 1.014 familieboliger og 113 plejeboliger på forskellige adresser i hovedstaden.

I alt opføres der 49 familieboliger, som skal ligge i forlængelse af det markante, hvide byggeri "Stævnen", der runder København af ud mod Kalvebod Fælled.

- Byggeriet er arkitektonisk en forlængelse af Stævnen i en lidt mere forenklet form. Det har været vigtigt for os, at bryde skalaen lidt ned i mødet med Kalvebod Fælled. Ørestad Syd er jo et fantastisk område - og det meget markante skel mellem by og land er fascinerende. Jeg kender faktisk ikke noget lignende i Danmark. Med Metroen som bindeled til indre by - er de første etaper af Ørestad så småt ved at blive det, som man drømte om, siger projektleder Torsten Stephensen fra Vilhelm Lauritsen Arkitekter.

Boligerne i det kommende byggeri varierer i størrelse, men en gennemsnitlige bolig bliver 98 m². Bebyggelsen opføres i ni etager med tagterrasser til 7. og 8. etage.

Det forventes, at byggeriet går i gang til sommer og vil stå indflytningsklart i efteråret 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063