23948sdkhjf

Kæmpeordre åbner nye muligheder for Scandi Byg

Løgstør-virksomheden skal over de kommende 3-4 år opføre op mod 650 familieboliger for KAB. Det kan skabe 50-60 nye arbejdspladser.
For et par uger siden blev det offentliggjort, at Scandi Byg er udpeget som vinder af licitationen over det største almennyttige boligprojekt i Danmark de senere år.

Projektet er udbudt af boligadministratoren KAB, og som totalentreprenør skal Scandi Byg over de næste 3-4 år stå for etablering af op mod 650 prisvenlige familieboliger. Opgaven har en samlet værdi af cirka 600 mio. kroner.

De præfabrikerede rækkehuse skal opføres i syv byer rundt om i landet efter KAB's projektkoncept "AlmenBolig+”. Kontrakten vil betyde ansættelse af yderligere 50-60 mand i Løgstør, da 75 % af arbejdet skal foregå i Scandi Bygs produktionshaller i byen.

Scandi Byg slog i konkurrencen entreprenører fra blandt andet Tyskland og Holland, og selvom opgaven er både stor og kompliceret, vil Løgstør-virksomheden fortsat have kapacitet til at hente opgaver ind sideløbende KAB-projektet:

- Vi står i dag med et organisatorisk- og produktionsteknisk set-up, der kan magte den slags opgaver. For ti år siden ville KAB-opgaven have lagt beslag på hele vores produktionskapacitet. Men selv om den i dag og de næste tre-fire år frem vil lægge beslag på en betydelig del af vores ressourcer, vil der fortsat være plads til mange nye parallelle produktionsopgaver - store som små, siger direktør Jesper Hoffmann.

Der arbejdes med tre boligstørrelser i projektet – 125, 104 og 85 m2. Mellemstørrelsen ventes at blive den mest eftertragtede med et prisleje på knap 6.000 kroner om måneden i provinsen og lidt dyrere i Københavns-området.

Holdet bag projektet består udover Scandi Byg af ONV-arkitekter, Bascon rådgivende ingeniører samt Ellehauge & Kildemoes, der er rådgivende indenfor bæredygtige energiteknologier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095