23948sdkhjf

Nyt p-hus får hængende haver på facaden

Vinderen er kåret i konkurrence om nyt parkeringshus i Roskilde.

5E Byg, Årstiderne Arkitekter og Cowi blev torsdag kåret som vindere i konkurrencen om et nyt parkeringshus til 84 millioner kroner på Sortebrødre Plads i Roskilde.

Vinderforslaget fordeler 500 parkeringspladser på fem etager og ti forskudte plan, der er placeret med et let overskueligt flow og med den nyeste teknologi.

Parkeringshuset får et frodigt og grønt udtryk, idet planen er at etablere hængende haver på facaden.

- Bortset fra København er Roskilde den by på Sjælland, der tiltrækker flest mennesker, og hvis vi vil have dem til at komme til Roskilde med alle de ressourcer, der følger med, bliver vi nødt til også at kunne tilbyde dem et sted at parkere. Dette grønne og visionære parkeringshus giver mulighed for at udvikle en dynamisk og fortættet bymidte – mens vi passer på vores smukke og historiske bykerne, siger borgmester Joy Mogensen i en pressemeddelelse.

P-huset er en del af en større plan, hvor Sortebrødre Plads skal omdannes til en integreret del af bymidten. Her skal være flere boliger, butikker og en 'byport' til Roskildes handels- og kulturstrøg. Det sker ved at samle parkeringen på et mindre område.

Området mod Dr. Margrethesvej udbydes til salg primært til boliger, mens området mod Kvickly mest er tænkt til detailhandel. Bag biblioteket kommer der en ny plads til aktiviteter og ophold, og som fungerer som indgang til Algade og Kulturstrøget.

Roskilde Museerne er i øjeblikket i gang med arkæologiske undersøgelser på byggegrunden. Roskilde Kommune oplyser via sin Facebook-side, at selve byggeriet forventes at gå i gang foråret 2017, når undersøgelserne er afsluttet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112