23948sdkhjf

Boligudvikler konkurs med flere selskaber

Hjemmesiden casafutura.dk reklamerer fortsat med ” nøglefærdige familieboliger på Sjælland og i Jylland til en overkommelig pris ”.

Men Jon Søberg, der er manden bag Casa Futura-koncernen, er for få dage siden gået konkurs, skriver Midtjyllands Avis.

Mediet har været i kontakt med den ene kurator på konkursboet, Jørgen Hauschildt, der er advokat hos Bech-Bruun. Han bekræfter, at bankerne har trukket stikket, og at der endvidere er tale om personlige konkurser, som både har ramt Jon Søberg selv og bestyrelsesformand Katty Busack.

Jørgen Hauschildt oplyser til Midtjyllands Avis, at der i første omgang er fokus på to igangværende Casa Futura-projekter i Allerød på Sjælland og i Hørning ved Aarhus.

- Vi skal have afklaret, om projekterne kan overføres og færdiggøres af andre selskaber. Vi håber, at der kan findes en afklaring for den dels vedkommende i denne uge, siger han.

Boets anden kurator er advokat Christian Jul Madsen fra Kromann Reumert.

Foruden de to personlige konkurser omfatter konkurssagen følgende selskaber med boligudviklings-projekter i Casa Futura-koncernen: Cafu Holding ApS, Cafu I ApS, Cafu III ApS, Cafu V ApS, Cafu IV ApS, Cafu Lease A/S og Casa Futura Sjælland ApS.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083