23948sdkhjf

Budgetbombe: Milliardoverskridelse på Nyt OUH

- Vi har nu brug for at komme til bunds i materialet og forholde os kritisk til de enkelte dele af forslaget og de mange risikovurderinger i så stort et projekt. Det vil vi bruge de kommende uger på.

Det siger formand Karsten Uno Petersen (S) fra Region Syddanmarks innovationsudvalg i en kommentar til den markante budgetoverskridelse, som nu er i udsigt for byggeriet af Odenses nye supersygehus.

I sidste uge afleverede totalrådgiveren Medic OUH sit projektforslag, som blandt andet indeholder en potentiel overskridelse på knap 1,3 milliarder kroner i forhold til budgettet.

Ifølge Karsten Uno Petersen skal det ses i forhold til, at foreløbige meldinger i 1. kvartal indikerede en overskridelse på cirka 150 millioner kroner.

- Derfor er der behov for en dybtgående granskning af projektet for at klarlægge, hvor stor overskridelsen i virkeligheden er, lyder det fra udvalgsformanden.

Han tilføjer, at det endnu er for tidligt at vurdere, om det fremsendte budget er korrekt og om overskridelsen på 1,3 milliarder kroner holder vand. Først i august vil Region Syddanmark endeligt afgøre, hvordan man forholder sig til totalrådgiverens udspil.

På linje med de andre kvalitetsfondsprojekter i Danmark er der afsat et fast beløb til at bygge det nye universitetshospital i Odense for. Nyt OUH må således have kostet 6,3 milliarder kroner, når det står færdigbygget. Region Syddanmark har ikke mulighed for at supplere med yderligere midler.

Hos Medic OUH ønsker man ikke at udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt. I en mail til Building Supply skriver konsortiets formand, administrerende direktør Jørgen Nielsen fra EKJ Rådgivende Ingeniører, at konsortiepartnerne mødes fredag for at drøfte en eventuel reaktion.

Medic OUH består af KHR Arkitekter A/S, White Arkitekter A/S, White Arkitekter AB, Dall & Lindhardtsen A/S, WSP Sverige AB, EKJ Rådgivende Ingeniører A/S og Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078