23948sdkhjf

Aarsleff-direktør rykker til LM Byg A/S

Carsten Mindegaard giver stafetten videre til Hans Anker Nielsen.
Til august skifter Hans Anker Nielsen jobbet som afdelingsdirektør i Per Aarsleff A/S ud med jobbet som administrerende direktør i LM Byg A/S.

Indehaver Carsten Mindegaard træder dermed et skridt tilbage. Han vil dog fortsat have sin daglige gang i virksomheden, og ansættelsen af Hans Anker Nielsen ikke vil medføre ændringer i dagligdagen.

- Medarbejderne og fællesskabet vil også fremover være et prioriteret omdrejningspunkt i hverdagen, og jeg vil fortsat være til stede som sparringpartner for alle medarbejdere. Men jeg flytter mit fokus fra drift til udvikling og vil i tæt samarbejde med bestyrelsen, Hans Anker Nielsen og virksomhedens øvrige ledelse koncentrere min indsats om at videreudvikle virksomheden og dens aktiviteter, fortæller Carsten Mindegaard.

Som afdelingsdirektør har Hans Anker Nielsen gennem de seneste år har opbygget byggeafdelingen hos Aarsleff fra bunden. Han har tidligere været underdirektør i E. Pihl & Søn.

- Den løsning vi nu realiserer har været på tegnebrættet gennem længere tid, og der er tale om en vel gennemtænkt og nøje planlagt løsning, vi reelt kun har håbet på som en mulighed, siger bestyrelsesformand Lars-Christian Brask.

Hans Anker Nielsen selv betegner topposten hos LM Byg A/S som et drømmejob.

- Virksomheden har på unik vis forstået at forene markedets krav om kvalitet og kompetencer, og der er ikke tvivl om, at LM Byg A/S besidder et betydeligt potentiale, som jeg glæder mig til at være med til at realisere, siger den nye LM Byg-direktør, som oprindeligt er uddannet ingeniør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095