23948sdkhjf

Ny strategi giver JCN Bolig rekordoverskud

En tre år gammel satsning på boligbyggeri giver nu omsider pote hos entreprenørselskabet, som sprænger alle rammer for indtjeningen i nyt regnskab.
Det er kun et par år siden, JCN skiftede navn til JCN Bolig som en markering af et strategisk fokusskifte fra at være generalister til at satse helhjertet på boligbyggeri. Nu kan entreprenørvirksomheden – som har kontorer i både Vildbjerg vest for Herning og Viby syd for Aarhus – så høste frugterne af satsningen.

Med et resultat på 16 mio. kr. blev der eftertrykkeligt sat indtjeningsrekord hos virksomheden, som i øvrigt kan fejre sit 75 års jubilæum i år.

- Vi har kunnet se de positive effekter lige siden, vi for tre år siden skiftede strategi. Der går bare lidt tid, fra ordrerne kommer ind, og til man omsætter på dem. Det er så sket nu, og med resultatet for 2015 er vi kommet i mål med strategien, siger adm. direktør Flemming Rasmussen til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

JCN Bolig oplyser ikke omsætningstal i selskabets regnskab, men Flemming Rasmussen bekræfter over for Licitationen, at man allerede sidste år rundede målet om 200 mio. kr. på toplinjen. Det tal kommer efter alt at dømme til at stige i år.

Læs hele artiklen her:

Licitationen - Byggeriets Dagblad

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078