Inderhavnsbro er blevet dyre lærepenge for København
Den samlede pris for projektet, inklusiv tre mindre kanalbroer, er vokset fra 200 millioner kroner til over 300 millioner kroner.
Den største af de nye broer, broen over Inderhavnen, er tegnet af Studio Bednarski fra London.
Københavns Kommunes hovedbegrundelse for den milliondyre forsinkelse har været, at hovedentreprenøren, Pihl & Søn, gik konkurs midt i byggefasen. Men kommunen kan også selv have medskyld, vurderer eksperter på baggrund af Politikens gennemgang af broskandalen, skriver Politiken fredag.
Avisen afdækker et kaotisk forløb, hvor kommune og entreprenør kom alvorligt på kant. Parterne endte blandt andet i slagsmål om regninger, som Københavns Kommune mente var ti gange for høje.
En klokke bør ringe
Lektor Lene Faber Ussing fra Institut for Bygge og Anlæg på Aalborg Universitet peger over for Politiken på, at kommunen valgte at give opgaven til det entreprenørfirma, der bød meget under alle andre.
Pihl & Søns bud på at bygge Inderhavnsbroen var på 84 millioner kroner – de andre firmaer ville have 109 millioner kroner eller mere.
- En klokke bør ringe, når ét bud ligger så markant under alle andre, siger Lene Faber Ussing til Politiken.
Hun ser kritisk på, at offentlige bygherrer så ofte entydigt kigger på pris. En undersøgelse for nylig viste, at det er tilfældet ved hvert andet statsbyggeri.
Gik ikke kun efter det billigste
En række udbudsregler lægger snævre rammer for, hvordan en offentlig myndighed finder en entreprenør til en byggeopgave. Men lektor Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet, ekspert i udbud, fastslår, at kommuner godt kan sige nej til et bud, der vurderes som »unaturligt lavt«.
Centerchef i Københavns Kommune, Jens Christian Zøfting-Larsen, afviser, at kommunen valgte discount. Han forklarer, at kommunens tekniske rådgivere dengang vurderede, at projektet kunne gennemføres til mellem 70 og 93 millioner kroner. Pihls bud lå midt imellem, så der var ikke megen vaklen i kommunen.
- Og vi gik ikke kun efter det billigste, men vægtede også forhold som planlægning og organisation med 50 procent, siger Jens Christian Zøfting-Larsen til Politiken.
Den samlede pris for projektet inklusive tre mindre tilstødende kanalbroer var oprindelig 200 millioner kroner, men efter de mange kiks er den landet på over 300 millioner kroner, skriver Politiken.
A.P. Møller Fonden betaler det meste, mens Københavns Kommunes andel tredobles fra 34 til 107 millioner. Jens Christian Zøfting Larsen ser et juridisk opgør om ansvaret i øjnene »med sindsro«. »Der er sket fejl, man ikke skulle tro muligt, men som efter vores opfattelse ligger hos entreprenører og rådgivere, siger han til Politiken.
