23948sdkhjf

Skiftedag i Realdania

Realdanias nye direktør for filantropi, Anne Skovbro, er tiltrådt. Samtidig er den hidtidige investeringschef, Peter Johansen, indtrådt i direktionen som investeringsdirektør.
Sammen med adm. direktør Jesper Nygård skal filantropidirektør Anne Skovbro og investeringsdirektør Peter Johansen videreudvikle Realdania som filantropisk forening med fokus på at øge danskernes livskvalitet gennem det byggede miljø.

- Med den nye direktion og de øvrige medarbejdere får vi et stærkt hold, som både kan fortsætte det hidtidige arbejde og samtidig videreudvikle foreningen Realdania med fokus på både vores problemorienterede filantropiske indsats, vores kommercielle investeringer og vores medlemmer, siger adm. direktør Jesper Nygård.

Anne Skovbro kommer fra et job som direktør i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Her har hun været siden 2010, afbrudt af en kort periode som konstitueret adm. direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. I Økonomiforvaltningen har hun spillet en helt central rolle i udviklingen af København som en grøn by med plads til københavnere, virksomheder og moderne byudvikling i international klasse. Hun er oprindelig uddannet civilingeniør i planlægning fra Aalborg Universitet og har en ph.d.-grad fra Institut for Arkitektur og Design samme sted.

Peter Johansen har været i Realdania siden 2014, hvor han bl.a. har stået i spidsen for et igangværende arbejde med større revision af investeringsstrategien for foreningens kommercielle investeringer. Forinden har han bl.a. været Institutional Sales Manager i Schroder Investment Management og Client Manager og Head of Fixed Income Client Servicing i Nordea Asset Management. Endnu tidligere i sin karriere var han i en årrække ansat i Realkredit Danmark.

Anne Skovbro afløser Hans Peter Svendler, der allerede i november 2014 varslede, at han ønskede at stoppe som direktør, når der var fundet en afløser. Hans Peter Svendler fortsætter som seniorkonsulent i en overgangsperiode arbejdet i Realdania, for at sikre en god overlevering af sager og viden til Anne Skovbro og den øvrige direktion. Han vil desuden forsætte som Realdanias repræsentant i udvalgte styregrupper.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094