Almene boligbebyggelser, arkitektonisk kvalitet og velfærdshistorien
Fremtidssikringen af de almene boligbebyggelser er en af de kommende års væsentligste arkitektoniske opgaver, skriver Sidse Martens Gudmand-Høyer i dagens klumme.
Sidse Martens Gudmand-Høyer, ErhvervsPhD-kandidat Landsbyggefonden / Arkitektskolen Aarhus / JJW Arkitekter.
Parterne bag projektet er Landsbyggefonden, Arkitektskolen i Aarhus og JJW arkitekter
En væsentlig del af samfundshistorien
Fremtidssikringen af de almene boligbebyggelser er en af de kommende års væsentligste arkitektoniske opgaver. I forsøget på at sikre gode lejeboliger bør bevaringen af de almene boligers bygningskulturelle arv danne udgangspunkt for de valgte løsninger. En stor del af de almene bebyggelser repræsenterer nemlig en væsentlig del af vores nære samfundshistorie: Udviklingen af den danske velfærdsstat.
Over hele landet står de almene boliger som det fysiske resultat af et samfundsideal om lighed og gode boliger til alle. Et ideal, som mange anerkendte og dygtige arkitekter sluttede op om ved at engagere sig i planlægning, design og udvikling af almene boliger.
Resultatet er synligt i de mange velproportionerede, gennembearbejdede bebyggelser, der kendetegner de danske forstæder og bykerneperiferierne omkring de større danske byer. Bygningerne står som manifestationer af tidernes skiftende idealer og byggetekniske udvikling. Derfor er det afgørende, at de kommende års renoveringer sker med omtanke for bygningsarven.
ErhvervsPhD skal sikre bygningsarven
Ikke alle almene bebyggelser er dog af samme kvalitet, og selv de fineste bebyggelser er udfordret af eksempelvis ændrede komfort- og boligidealer, sociale problemer, slid eller ændringer i det omkringliggende kvarter. Udfordringerne er mange, og udgifterne til renoveringen af de almene boliger forventes at løbe op i ca. 169 mia. kr.
Indsatsen omkring renovering og ombygning af boligmassen har stået på længe. I kølvandet på allerede udførte projekter er der rejst spørgsmål ved netop hensynet til bygningernes bevaringsværdier samt en efterspørgsel efter konkrete værktøjer til varetagelsen af disse.
En efterspørgsel med afsæt i oplevelsen af, at bevaringsværdierne til tider indgår som en væsentlig del af bebyggelsens aktuelle udfordringer. Et udbredt eksempel på dette er ønsket om efterisolering af bevaringsværdige teglstensfacader.
Landsbyggefonden, JJW arkitekter og Arkitektskolen Aarhus er derfor gået sammen om ErhvervsPhD-projektet ”Værdibaseret udvikling af Danmarks almene boliger”, som skal kvalificere praksisnære og værdibaserede strategier for de kommende års storstilede renoveringsindsatser indenfor den almene sektor. Formålet er at sikre bygningsarven som et bærende element i kommende renoveringsindsatser.
Helhedsorienteret indsats
Et vellykket renoveringsprojekt er baseret på den rettidige, kritiske vurdering af, hvornår man skal genskabe, udskifte eller tilføje bygningsdele samt en nøje afvejning og sammenholdelse af, hvad der er muligt økonomisk og tidsmæssigt. At forholde sig kritisk til eksisterende bebyggelsers kvaliteter og udfordringer udgør derfor grundlaget for alt renoverings- og transformationsarbejde. At arbejde i den almene sektor stiller yderligere krav til en helhedsorienteret indsats.
Den almene boligsektor er underlagt Almenboligloven, der udstikker rammer for forvaltning, organisation, økonomi og beboerdemokrati, som skal tilgodeses i udarbejdelsen af helhedsplaner for fremtidssikring af eksisterende bebyggelser. Udviklingsprojekter, der rækker udover almindeligt vedligehold, kan opnå renoveringsstøtte hos Landsbyggefonden, hvorved der initieres en særskilt proces med krav til byggeteknisk dokumentation, helhedsplan, kvalitet, økonomi og organisering som supplement til myndighedernes krav.
Forskningens mål om at kunne fundere praksisnære strategier, som skal kvalificere en fremtidig værdibaseret og helhedsorienteret udviklingsindsats, kræver derfor en bredspektret analyse af grundlaget for renoverings- og fremtidssikringsprojekter i alment regi, der efterfølgende skal sammenholdes med de fysiske resultater af de aktuelle bevaringsholdninger og værdisætninger af boligmassen.
Hvad er værd at bevare?
Kulturstyrelsen er lige nu ved at gennemgå de almene boligbebyggelser opført i perioden 1910-1974 for at kortlægge bebyggelsernes bygningskulturelle værdier.
Projektet udarbejdes i samarbejde med Landsbyggefonden og stiler mod at indstille de bedste bebyggelser til statslig bygningsfredning.
Kortlægningsprojektet vil udpege kendetegnende kulturhistoriske og arkitektoniske værdier for periodens byggerier og typologier, som vil danne grundlag for PhD-projektets analyser af, hvorvidt de aktuelle renoveringsindsatser tilgodeser bebyggelsernes bevaringsværdier.
Best practice
Casestudier vil udgøre en væsentlig del af PhD-projektets undersøgelser. Konkrete eksempler på såvel visioner, proces, forvaltningens udmøntning og arkitektoniske løsninger skal pege mod en best-practice indenfor værdibaserede udviklingsprojekter.
Udfordringerne er mange, ligesom forudsætningerne for de enkelte projekter også varierer. Der kan være tale om tilgængelighedsløsninger, boligsociale indsatser, fremtidssikring af boligstørrelser, køkken- og vådrumsfunktioner, udbedring af indeklimaproblemer eller infrastrukturelle ændringer - alle ændringer med betydning for den oprindelige arkitektur og dermed for vores bygningskulturelle arv.
At pege på best-practice kræver derfor en helhedsorienteret, systematisk og kritisk undersøgelse af alle aspekter indenfor udviklingsprojekterne i netop alment regi, da proces, forvaltning og økonomi udgør rammen, og dermed råderummet, indenfor hvilken de bedste arkitektoniske løsninger kan udføres.
Praksisnær forankring
Udviklingen af praksisnære strategier kræver en praksisnær forankring. Det er i hvert fald tanken med at Værdibaseret udvikling af Danmarks almene boliger udføres som en ErhvervsPhD på tegnestuen JJW Arkitekter, som til daglig arbejder med renoverings- og ombygning af almene boligbebyggelser.
En eller flere af JJWs projekter vil indgå i PhD-projektets casestudier, men også projekter udført af andre tegnestuer bliver undersøgt.
Implementering
Landsbyggefonden vil kunne drage nytte af forskningsresultaterne og implementere den nye viden i deres daglige arbejde med renoveringsstøttesager.
Dermed sikres forskningens implementering i de mange renoverings- og ombygningsopgaver af almene boligbebyggelser, som modtager renoveringsstøtte fra Landsbyggefonden.
Arkitektskolen Aarhus udgør projektets forskningsfaglige forankring.
