23948sdkhjf

Sønderborg bygger hotel til 600 millioner

Finansieringen bag et 18 etager højt hotel på havnen i Sønderborg er nu på plads.
Sønderborg og omegn kan nu se frem til, at et af de helt store projekter i arkitekt Frank Gehrys masterplan fra 2008 nu bliver virkelighed.

Hotellet, der er tegnet af Henning Larsen Architects, vil med sine 18 etager blive et vartegn for Sønderborg i et by- og naturskønt område på havnefronten direkte ved Alssund.

- Hotelbyggeriet er en kæmpegevinst for Sønderborg Kommune, både i forhold til arbejdspladser, turisme og et oplevelsescenter for byens borgere. Vi har i dag taget et gigantisk spring frem mod at realisere Frank Gehrys Masterplan, og det er der grund til at fejre, udtaler Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (A).

Bitten og Mads Clausen Fond og PFA Pension bliver de primære investorer bag det ambitiøse hotelbyggeri, der vil koste over 600 millioner kroner at føre ud i livet.

- Projektet vil understøtte de store lokale erhvervsvirksomheders behov for overnatnings- og konferencefaciliteter af høj kvalitet, og det vil kunne bidrage positivt til en øget turisme i Sønderborg, siger direktør i PFA Ejendomme, Michael Bruhn.

Det nye hotel forventes opført i 2018 og får 190 værelser, tre restauranter, konferencefaciliteter til 400 personer samt et stort wellness-område.

Udover hotellet kommer det samlede havneprojekt også til at omfatte et topmoderne multikulturhus, erhvervslejemål, en ny sti langs vandet og studieboliger. De første byggerier er allerede opført
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093