23948sdkhjf

Historisk høj aktivitet hos C.F. Møller

Arkitektvirksomheden passerer en million kvadratmeter byggeri under udførelse.
Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Mærsk-bygningen i København. Slussen i Stockholm. Universitetskollegiet til Syddansk Universitet. Bestsellers nye kontor og boligprojektet Havneholmen i Aarhus. Greenwich Peninsula Low Carbon Energy Centre i London, akutmodtagelsen på Haukeland Universitetssykehus i Bergen og Montessori School på Bali.

Det er blot et udsnit af de mange projekter, som gør foråret 2015 til den periode i C.F. Møllers mere end 90-årige historie med allerflest kvadratmeter under opførelse, fordelt ud på en lang række store og små byggepladser.

- Når vi kigger ud i landskabet, kan vi konstatere, at der står C.F. Møller på designet af en lang række toneangivende byggeprojekter. Det glæder os naturligvis, for det er stor milepæl at runde en million kvadratmeter i faktiske bygninger, som bliver bygget nu og her, siger administrerende direktør og partner i arkitektfirmaet, Klaus Toustrup.

Ud i hele verden
I den seneste tid er byggeriet sat i gang på projekter som Frederiks Plads i centrum af Aarhus, musik- og teaterhuset Odeon i Odense, et stort plejecenter i Oslo og det innovative laboratoriemekka Biomedicum for Karolinska Instituttet i Stockholm.

- Det er et tydeligt tegn på, at vi formår at realisere vores visioner og arkitektoniske principper fra pen og visualiseringer til byggepladserne rundt i Skandinavien, England og resten af verden, siger Klaus Toustrup.

Store projekter som DNU, Slussen, Biomedicum, Frederiks Plads og Mærsk-bygningen er med til at trække det høje kvadratmetertal op, men millionen bliver rundet af samlet set 32 projekter i Danmark, Sverige, Norge, England og Indonesien.

Mere på vej
Og der er mere på vej, lyder det fra Klaus Toustrup:

- Vi har en lang række spændende projekter på vej mod første spadestik i 2015, og samtidig arbejder vi på højtryk på en række projektkonkurrencer. Vi har et boligtårn i Antwerpen, som snart starter op, og vi har en liste af projekter, hvor vi er detaljer fra at gå over i byggefasen, siger han.

Kvadratmetertallet er baseret på byggeri af egentlige bygninger, både nybyggeri, renovering og restaurering. Kvadratmetertallene for projekternes landskabsdele er ikke medregnet i C.F. Møllers opgørelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093