23948sdkhjf

NCC-direktør: Femern et strategisk fravalg

Anlægsafdelingen under NCC Construction oplever fortsat vækst. Men manglen på kompetente medarbejdere kan ende som hæmsko for den fortsatte udvikling.
- Det er et strategisk valg fra virksomhedens side, som jeg har det helt fint med. Det er ikke noget, der fylder meget i min hverdag, og jeg fokuserer fuldt ud på den øvrige del af markedet.

Hvis Søren Witt Andersen, der er områdedirektør for infrastruktur i NCC Construction, ærgrer sig over, at koncernen allerede for et par år siden meldte fra over for Femern-byggeriet, skjuler han det godt. Og med en anslået omsætningsvækst inden for anlægsområdet på omkring 25 procent i løbet af de seneste par år, har der heller ikke været grund til at fortryde.

- Jeg bliver ikke mødt med snak om, at vi vokser for lidt. Vi har ambitiøse mål generelt i NCC, og det er jeg selvfølgelig en del af. Men vi opererer ikke med vækstmål i faste procenter. Det handler om den kontrollerede vækst – det skal være sundt, og vi skal også være her i morgen, understreger Søren Witt Andersen.

Stigende kompleksitet i opgaver
NCC Construction Danmark omsatte i 2014 for 3.549 mio. kr., og af disse vedrører omkring 760 mio. kr. anlægsopgaver inden for infrastruktur, forsyning og miljø. Til gengæld er områder som beton og råhuse – herunder også store broprojekter – ikke indregnet i tallet.

Og i lighed med den overordnede omsætning i NCC Construction er anlægsaktiviteterne altså stigende. Det samme er de krav, som anlægsentreprenørerne bliver mødt med.

Læs brancheanalysen: Anlægsentreprenørerne forvalter risiko til guld

- Det er kendetegnene, at opgaverne bliver større og mere komplekse. For 5-10 år siden var ledningerne måske 1,2 meter i diameter. Nu er de 2,5 meter, men byerne er jo ikke blevet større. Det betyder, at vi hele tiden skal stille med avancerede, teknologiske løsninger og kompetente medarbejdere, pointerer Søren Witt Andersen.

Kompetente medarbejdere en mangelvare
Han glæder sig over udfordringerne, men peger samtidig på et medfølgende problem. For jo mere komplekse opgaverne bliver, desto sværere er det at skaffe kvalificeret arbejdskraft til afdelingen.

- Den helt store væksthæmmer for mig er manglen på kompetente medarbejdere. Når det gælder nichespecialer som grundvandssænkning og tunnelering, så sidder de folk, der har kompetencer inden for området, ikke på hylder i markedet og venter. Dem er der ikke mange af i Danmark, konstaterer Søren Witt Andersen

Af samme grund lægger han stort vægt på, at NCC Construction tager en stor andel af lærlinge og praktikanter ind i koncernen.

- På den korte bane bliver man nødt til at hente eksperter i udlandet, men ellers er det vigtigt, at virksomhederne tager ansvar og sørger for både at ansætte lærlinge og unge ingeniører, lyder budskabet.

Anlægsentreprenørerne forvalter risiko til guld

Branchen af anlægsentreprenører er vokset markant i løbet af de seneste fem år. Virksomhederne har med succes formået at omstille sig til omgivelsernes krav om risikovillighed og mere komplekse opgaver.

Det konkluderer Building Supply i en ny analyse af anlægsentreprenørbranchen.

Hele brancheanalysen kan læses her.

Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125