23948sdkhjf

Energinet.dk: 173 solcelle-ansøgninger på to dage

Siden det i onsdags blev muligt at søge om pristillæg til solceller og husstandsvindmøller er Energinet.dk blevet oversvømmet med henvendelser.
De nye regler for forhøjet støtte til solcelleanlæg og husstandsvindmøller trådte i kraft i onsdags kl. 10.00, hvor Energinet.dk's solcelleadministration åbnede for ansøgningen. På antallet af ansøgninger og henvendelser kan man allerede nu se, at muligheden for at søge støtte har været længe ventet.

- Vi har modtaget 17 ansøgninger pr post og 116 elektronisk til forhøjet pristillæg for solceller og 40 for husstandsvindmøller, fortæller afdelingsleder for Energinet.dk's solcelleadministration Louise Rønne Christensen til Energy Supply.

Det giver i alt 173 ansøgninger på to dage.

- Der har derudover været travlt ved telefonerne. Om nogle dage har vi et bedre overblik over, hvor mange ansøgninger vi har fået, siger hun og tilføjer:

- Vi har forberedt os, så godt vi kan, blandt andet lavet nye it-systemer, sat ekstra personale på og brugt vores erfaringer fra de mange solcellesager, som vi indtil nu har behandlet. Selv om mange helt sikkert er interesseret i at vide, præcist hvor lang tid, der går, inden deres ansøgning er behandlet, så kan vi ikke sige det på forhånd. Det afhænger af, hvor mange ansøgninger, der kommer, og hvor hurtigt de kommer ind, understreger hun.

Louise Rønne Christensen forventer, samlet set for både overgangsordningerne og puljeordningerne, der åbner senere, 3000-5000 ansøgninger.

Nye regler gældende for solcelleområdet
1) Eksisterende solcelleanlæg, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere (de såkaldte overgangsordninger). Ansøgninger til "overgangsordningerne" åbner 11. februar kl. 10. Hvis man er berettiget til forhøjet pristillæg, vil man få det, uanset om man søger 11. februar eller senere - "først til mølle-princippet" gælder IKKE for overgangsordningerne.

2) Private personer, solcellelav og boligforeninger, som har planer om at købe solcelleanlæg, hvis de kan få del i pulje med forhøjet pristillæg (pulje-ordningen). Ansøgning til "puljeordningerne" åbner 16. marts kl. 10. Puljerne vil blive fordelt efter "først til mølle-princippet".

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129