Arkitektbranchen tjener for lidt på opsving
Landets største arkitektvirksomheder har forlængst lagt krisen bag sig, men indtjeningen følger stadig ikke den stigende aktivitet. Specialisering og eksport ligner de vigtigste nøgler til vækst.
- Det vigtigste for os er at blive bedre til at tjene penge, for det har vi ikke været gode nok til. I princippet kan man sige, at vi skal blive endnu mere professionelle til det, vi gør. Priserne bliver bare ikke større, så vi skal sørge for at give de rigtige priser og have de rigtige folk ansat til det, bekræfter Torben Nagel, adm. direktør og partner i Mangor & Nagel, som kom ud af 2013-regnskabet med et positivt resultat på 0,4 mio. kr. af en nettoomsætning på 54,3 mio. kr.
Fuld revanche i andet halvårBrancheanalysens største overskud findes hos Henning Larsen Architects, som forbedrede bundlinjen med over 60 procent til et plus på 15,2 mio. kr. i det seneste regnskabsår.
- Jeg tror, at det går godt lige nu. Det er, hvad vi kan mærke i hele branchen. Der er større fokus på kvalitet frem for hurtig vækst. Det gælder også for de opgaver, der ligger i Danmark. Der spirer også et bedre samarbejde mellem byer, arkitekter og investorer, så der er mere fokus på byerne som helhed frem for bare det enkelte byggeprojekt, lyder en af forklaringerne fra partner og adm. direktør, Mette Kynne Frandsen.
Hun deler optimismen med koncernchef Peter Hartmann Berg fra Arkitema, som ellers fik et gevaldigt hak i tuden med et fald i indtjeningen fra 2012 til 2013 på 82 procent. Han forklarer den indtjeningsmæssige nedgang med flere tabte opgaver, forhøjede salgsomkostninger og investeringer i nye salgsområder. Til gengæld glæder han sig over et 2014, som har været anderledes gunstigt for Arkitema.
- Første halvår var lidt sløjt, men så tog vi til gengæld fuld revanche i andet halvår. Året som helhed har derfor været som forventet. Der er kommet godt gang i boligbyggeriet igen nu. Det er det område, der er begyndt at rykke i forhold til tidligere. Men inden for sundhedsområdet har vi selvfølgelig også en god forretning, konstaterer Peter Hartmann Berg.
”Vi skal ikke synes noget”Målt på omsætning tegner Årstiderne Arkitekter sig for brancheanalysens største fremgang fra 95,8 mio. kr. i 2012/13 til 119,4 mio. kr. i det nyligt offentliggjorte 2013/14-regnskab. Forklaringen bag er paradoksalt nok resultatet af en mere tilbageholdende budstrategi.
- Vi har specialiseret og professionaliseret os i en grad, så vi kun skyder på konkurrencer, hvis de ligger inden for vores kompetencefelt, fortæller adm. direktør og partner, Torben Klausen.
Årstiderne Arkitekter er gået fra at være generalister, som lavede alt fra privathospitaler til kunstmuseer, til at være specialister, så man i dag har fire klart definerede segmenter med hver deres speciale. Ifølge Torben Klausen gør det vejen fra A til B kortere, fordi man i virksomheden har prøvet processen flere gange tidligere.
- Vi skal ikke ’synes’ noget, vi skal dokumentere og motivere vores arkitektoniske valg. Derfor har vi meget fokus på videndeling, vidensbaseret arkitektur og specialisering, så vi simpelthen starter længere oppe på læringskurven, hver gang vi starter på et nyt projekt. Og det er en bedre proces både for os og for kunden, fordi vi gentagende gange beskæftiger os med noget, vi ved noget om, lyder ræsonnementet.
Krav om specialisering fra alle siderNetop bevægelsen fra generalister til specialister fremhæves af flere topchefer som en af de væsentligste kilder til fortsat vækst.
- Jeg tror, der fortsat vil være fokus på specialisering inden for både markedssegmenter og kompetenceområder, konstaterer Peter Hartmann Berg fra Arkitema Architects, der har valgt at fokusere virksomheden på fem segmenter, som medarbejderne herefter uddannes og allokeres til.
- Vi oplever især, at den offentlige sektor stiller krav om ekspertise. Hvis du skal byde ind på skoler eller universiteter, kan du ikke komme stikkende med en historik, hvor du kun har bygget kontorer og boliger. Det hænger ikke sammen. Der skal man have specialister siddende, fastslår Peter Hartmann Berg.
Og kravene til specialisering findes såmænd også uden for Danmarks grænser.
- Det er en helt klar tendens globalt, at man kigger efter specialisering. Når vi byder ind på en opgave, bliver vi målt på, om vi har klaret noget tilsvarende før. Design er båret på viden i dag - formgivningen er drevet af viden om stedet, klima, kunden osv. Derudover forventes professionalisme - at vi kan få tid, økonomi og design til at design til at gå op i en højere enhed, siger Mette Kynne Frandsen fra Henning Larsen Architects.
Vækst skal komme fra udlandet
Udlandet er da også en anden af de vækstskabere, som flere arkitektvirksomheder satser på. For mens den indenlandske omsætning for branchen som helhed toppede i årene 2006-2008, var eksportandelen i 2013 højere, end den var det i 2007, viser tal fra DI Analyse.
- Vi har oplevet en stigning i de udenlandske opgaver på 82 procent, så de nu udgør omkring 55 procent af den samlede omsætning. Vores forecast for de kommende år er, at cirka 65 procent af omsætningen vil blive hentet uden for Danmark, siger Mette Kynne Frandsen fra Henning Larsen Architects, som i dag har kontorer i København, Oslo, Færøerne, München, Istanbul, Riyadh og Hongkong med 229 medarbejdere fra 32 lande.
Samme melding kommer fra Arkitema, som satser internationalt på Norge og især Sverige i øjeblikket.
- Jeg tror ikke, vi kan blive så meget større i Danmark, hvor vi har en masse dygtige kollegaer at konkurrere mod. Her er målet at bevare positionen og måske vokse en lille smule. Vil vi have vækst for alvor, skal vi se mod Sverige og Norge, siger koncernchef Peter Hartmann Berg, som sidste år kunne notere sig en omsætningsmæssig fremgang i Sverige på 42 procent, mens antallet af medarbejdere på kontoret i Stockholm er steget fra 25 til 70 i løbet af de seneste tre år.
Ser på 2015 med stor optimisme
Og netop antallet af beskæftigede i arkitektbranchen er altså også steget blandt brancheanalysens virksomheder. Erik Møller Arkitekter giver ikke oplysninger om antallet af ansatte i årsrapporten, men for de ni resterende virksomheder gælder, at beskæftigelsen er steget med 11 procent til 1.494 i 2013.
Tendensen bekræftes af tal fra Akademikernes Centralorganisation, som konstaterer, at ledigheden i arkitektbranchen fra november 2012 til november 2013 er faldet fra 11,3 til 7,6 procent. Ledigheden er dog fortsat mere udbredt blandt de små og mellemstore arkitektvirksomheder, som ikke indgår i denne brancheanalyse, og samlet beskæftiger arkitektbranchen i dag omkring 15 procent færre ansatte end i 2009, viser tal fra DI Analyse.
Alligevel trives optimismen altså i branchen. Således også hos Arkitema, som med 243 ansatte er blandt branchens største målt på personale.
- Vi ser på 2015 med samme eller endda større optimisme, end vi gjorde det i forhold til 2014. Vi får opgaver ind hele tiden og får genereret en stor omsætning for hver måned. Men meget af væksten ligger allerede og kommer i højere grad til at ligge uden for Danmark, lyder opsummeringen fra koncernchef Peter Hartmann Berg.
Kritik: Tilbudsgivning dræber arkitektbranchen
Det koster alt for mange ressourcer at afgive tilbud på de forskellige konkurrencer inden for byggeriet. Sådan lyder kritikken samstemmende fra flere af branchens absolut største aktører.
- Udbud af konkurrencer er en af de helt store udfordringer for branchen, og jeg håber, det er noget, Lene Espersen vil tage på sin dagsorden som ny direktør for Danske ARK, for det er simpelthen dræbende. Det rammer ikke bare arkitektbranchen. Samfundsmæssigt bruger man mange ressourcer på det, og der står altid kun én vinder tilbage, siger Peter Hartmann Berg, koncernchef i Arkitema Architects.
Også fra Henning Larsen Architects samt Mangor & Nagel lyder der kritik af den nuværende konkurrenceform, som ikke bare stjæler tid fra arkitektvirksomhederne, men som også kan aflæses direkte på bundlinjen i regnskaberne.
Læs med mandag, når Building Supply ser nærmere på problematikken.
Læs desuden: Enklere udbudsregler rykker tættere på
Det koster alt for mange ressourcer at afgive tilbud på de forskellige konkurrencer inden for byggeriet. Sådan lyder kritikken samstemmende fra flere af branchens absolut største aktører.
- Udbud af konkurrencer er en af de helt store udfordringer for branchen, og jeg håber, det er noget, Lene Espersen vil tage på sin dagsorden som ny direktør for Danske ARK, for det er simpelthen dræbende. Det rammer ikke bare arkitektbranchen. Samfundsmæssigt bruger man mange ressourcer på det, og der står altid kun én vinder tilbage, siger Peter Hartmann Berg, koncernchef i Arkitema Architects.
Også fra Henning Larsen Architects samt Mangor & Nagel lyder der kritik af den nuværende konkurrenceform, som ikke bare stjæler tid fra arkitektvirksomhederne, men som også kan aflæses direkte på bundlinjen i regnskaberne.
Læs med mandag, når Building Supply ser nærmere på problematikken.
Læs desuden: Enklere udbudsregler rykker tættere på
Artiklen er en del af temaet Brancheanalyse.
