23948sdkhjf

Regnvejr ødelægger nordjyske infrastruktur

Det kraftige regnvejr, som har ramt Vendsyssel de seneste dage, har medført tre dæmningsskred på jernbanen mellem Aalborg og Frederikshavn. Udbedring af skaderne er påbegyndt.
To dæmningsskred torsdag morgen og formiddag gjorde, at al trafik af sikkerhedsmæssige årsager blev indstillet på jernbanestrækningen mellem Aalborg og Frederikshavn.

Det kraftige regnvejr over Vendsyssel har forhindret, at arbejdet med at stabilisere dæmningerne kunne begynde, men der er gennemført en del forberedende arbejder, så stabiliseringen kan begynde, så snart vejret tillader det.

- Over en strækning på 200 meter mellem Hjørring og Sindal har vi haft et større og et mindre dæmningsskred. Vi har haft vores teknikere ude at besigtige skaderne og er i samarbejde med en entreprenør gået i gang med at udbedre skaderne. Samtidig skal vi udbedre et mindre dæmningsskred ved Brønderslev, siger Klaus Frelling Andersen, sektionschef i Banedanmark.

Værst ved Sindal
Den største udfordring er dæmningsskredet ved Sindal. Her er jorden skredet under sporet på en 30 meter lang strækning, og det kommer til at kræve både tørvejr og en mængde arbejde at få genoprettet dæmningen.

Banedanmark meddeler, at jorden skredet væk tre steder i Vendsyssel. To steder ved Sindal samt i udkanten af Brønderslev. Ud over dæmningsskreddene har Banedanmark haft teknikere ude at undersøge enkelte broer på strækningen for eventuelle skader. Her er der dog ikke sket skader i større omfang.

I løbet af i dag fredag vil Banedanmark komme med en prognose for, hvornår sporet kan være klar igen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078