23948sdkhjf

Erfaren erhvervsleder skal styrke Eurodan-huse

Den sønderjyske typehusproducent henter tidligere Sauer-Danfoss-direktør ind som ny bestyrelsesformand.
Jørgen Cornett, forhenværende direktør i Sauer-Danfoss, er ny bestyrelsesformand i Eurodan-huse. Det skriver dagbladet Børsen.

Udnævnelsen sker som led i en slankning af bestyrelsen, der reduceres fra syv til tre medlemmer. Den hidtidige formand, Ole Walbom, fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem, mens tre sønner af stifter Niels Christian Dahl forlader bestyrelsen. Stifteren selv er herefter ene om at repræsentere familien.

- Det er et udtryk for, at vi i familien træder et skridt tilbage. Vi vil have en smidigere og mere handlekraftig bestyrelse. Og så er vi jo meget stolte af at få en kapacitet som Jørgen Cornett ind i bestyrelsen, der vil kunne bidrage med fremragende kompetencer inden for salg og marketing, siger adm. direktør Thomas Dahl til Børsen.

Eurodan-huse har netop offentliggjort et 2013/14-regnskab med et underskud på 6,7 mio. kr. Virksomheden kan dog samtidig glæde sig over, at salget i første halvår 2014 ligger 20 procent højere end i samme periode sidste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141