23948sdkhjf

Grønt lys til nyt halbyggeri

En ny Vig Hal til 55,5 mio. kr. ventes klar til brug i foråret 2016. White Arkitekter har tegnet hallen, som netop er sendt i udbud.
På et borgermøde den 19. september sidste år blev skitseoplægget til en ny idrætshal med svømmehal præsenteret for et fyldt forsamlingshus i Vig. Bag oplægget stod White arkitekter, der tidligere på året vandt konkurrencen om at stå i spidsen for genopbygningen af hallen, som nedbrændte ved en storbrand i august 2012.

Byggeudvalget i Odsherred Kommune godkendte projektplanen i juli måned, og efter den reviderede tidsplan er første spadestik berammet til december i år. Hallen, der er budgetteret til 55,5 mio. kr., forventes indviet i foråret 2016.

- Opgaven i fagentreprise er netop blevet udbudt af Odsherred Kommune, og vi opfordrer i den forbindelse alle interesserede entreprenører til at søge prækvalifikation til udførelsen af opgaven, siger Lars Rath fra White Arkitekter.

Oprindeligt var den nye hal tænkt som en opvisningshal med tilskuerpladser. Nu er det imidlertid besluttet, at hallen i stedet skal fungere som multihal, således at den kan benyttes af flere forskellige udøvere og til flere forskellige sportsaktiviteter. Derfor er der også blevet forberedt, at der kan monteres to hæve/sænke-vægge, så hallen kan deles i tre, hvorved flere kan benytte hallen til forskellige aktiviteter samtidig. Undervejs i processen har både borgere og foreninger haft mulighed for at komme med input,

- Som resultat af borgermødet sidste år ( 19. september 2014, red. ) har vi indarbejdet de forslag og ønsker, der blev fremsat af borgerne og foreninger, der var til stede. Dette har været vigtigt for vores endelig projektforslag, da det netop er dem, som skal bruge hallen, når den står færdig, fremhæver Lars Rath.

Byggeriet af Vig Hallen er udbudt i 10 fagentrepriser. Fristen for at ansøge er den 29. september 2014. Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115