23948sdkhjf

MT Højgaard henter ny direktør i Oras

Erfarne Arne Malonæs skal stå i spidsen for MT Højgaards udvikling i Norge.
Den 1. september tiltræder Arne Malonæs som adm. direktør for MT Højgaard i Norge. Han kommer fra en stilling som adm. direktør for Oras, Norges største VVS-selskab, og var frem til 2011 koncerndirektør i finske YIT Group.

- Med Arne Malonæs får vi en direktør med international ledererfaring og et indgående kendskab til det norske byggemarked. Den kombination passer perfekt til vores position i det norske marked, hvor vi nu har etableret os som en seriøs aktør inden for både offentligt og privat byggeri, og hvor vi vil fortsætte vores organiske vækst, siger Arne Becker, koncerndirektør i MT Højgaard.

BIM giver fordele
Den nye direktør ser store muligheder for, at MT Højgaard kan udvikle sig og tage større markedsandele på det norske marked, hvor især et stort fokus på BIM og energivenligt byggeri giver potentiale for at vinde flere opgaver.

- MT Højgaard er langt fremme i forhold til at opføre 3D-modeller af byggeprojekterne og simulere hele byggeprocessen, hvilket giver klare kundefordele i form af tryghed for overholdelse af budget og tidsplan. Jeg ser meget frem til at være med til at udbrede disse kundskaber til det norske marked, siger Arne Malonæs.

MT Højgaard etablerede sig i Norge ved at åbne kontor i Oslo i 2011. Siden er blandt andet Hurum Kommunesenter, Bleiker Skole og etagebyggeriet Rolfsbukta opført til kundernes store tilfredshed. Lige nu arbejdes der på opførelsen af blandt andet en skole, en børnehave og en multihal.

- Virksomheden har allerede bevist, at der er plads til den på det norske marked, og jeg tror, at der er en del bygherrer, som sætter pris på, at der kommer en ny aktør og udfordrer det etablerede marked lidt. Nu ser jeg frem til at være med til at udvikle MT Højgaard yderligere i Norge, så vi både kan byde på flere og lidt større opgaver, siger Arne Malonæs.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125